Hynix indtager andenpladsen på DRAM-markedet

Samsung Electronics fastholdte sin position som verdens største producent af DRAM-chips i 2006. Hynix sprang kraftigt op af listen og landede på en andeplads.

Hynix hoppede op på andenpladsen af DRAM-producenter efter en forøgelse af salget med 31 procent i andet halvår af 2006.

Det samlede marked voksede med 14 procent i samme tidsrum, viser analyse fra iSuppli Corp.

I 2006 havde Samsung en indtægt på godt 54 milliarder kroner. Det svarer til 28 procent af det samlede marked for DRAM, fastslår iSuppli.

Hynix fulgte efter med en markedsandel på 16,6 procent. De kommer ind foran Qimondas 15,9 procent, Microns 11 procent og Elpidas 10,4 procent.

Resten af producenterne nåede ikke over en markedsandel på 10 procent.

Hardwareforhandlerne bruger DRAM hukommelse i en række forskellige produkter. Der er blandt andet i PC'er, printere, harddiske, mobiltelefoner, digitalcameraer, fjernsyn og spilkonsoller.

Selvom efterspørgslen vil stige, så vil indtjeningen blive presset af lavere priser, vurderer iSuppli.

Udvikling skal øge salget

Forhandlerne er mere optimistiske. Quimonda forudsiger, at efterspørgslen vil stige i 2007 blandt andet på grund af Microsofts lancering af Vista.

Ligeledes forudsiger Samsung, at et stærkt marked for forbrugerelektronik vil få efterspørgslen til at stige i 2,5- og 3. generations hndholdte enheder og spilkonsoller.

DRAM-forhandlere håber at udvikling i teknologien også holder gang i efterspørgslen.

Det drejer sig om at gøre deres chips mindre ved at gå fra 90 nanometer til 80nm, og på lidt længere sigt at opgradere fra DDR2 design til DDR3 design i de kommende år.

På den forkerte side af loven

I december fik Samsung et hak i tuden, da en af direktørerne indrømmede at have deltaget i et kartel for at holde prisen på DRAM oppe.

Det var den femte Samsungdirektør der var taget i urent trav og den 18. blandt de fire største forhandlere af DRAM. De andre anklagede firmaer var Hynix, Elpida og Infinion.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S