Pornografiske sider får domænet .xxx

Domænet .xxx skal gøre det lettere for forbrugere at finde porno og lettere for skoler, instutitioner og familier at undgå det.

Et kontroversielt forslag om at skabe et specielt domæne til sider med pornografisk indhold, kaldt .xxx-domænet, ser ud til at samle opbakning efter årelange forhandlinger frem og tilbage med internettets tekniske koordineringsudvalg

Kommentarer fra borgerne skal sendes inden mandag til Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som autoriserer skabelsen af domæner på nettet. ICANN har modtaget over 500 e-mails for og imod .xxx-domænet i løbet af de sidste fire uger.

Tanken bag .xxx-domænet er at skabe et område på nettet, som kun beskæftiger sig med sex-relateret materiale. Det skal være frivilligt, om man vil lade sin hjemmeside blive en del af domænet, hvilket betyder at eksisterende pornosider ikke er tvunget til at skifte til .xxx domænet

Mange religiøse grupper er imod .xxx-domænet, fordi de frygter, at det vil lede til øget udbredelse af porno.

Blandt modstanderne finder man også nogle af pornobranchens distributører, som mener, at domænet vil adskille voksent materiale fra nettets øvrige indhold og derved åbne op for statslig regulering.

Tydeligere mærkning

Domænets støtter tror, at det med domænet bliver nemmere at undgå ufrivillig eksponering af porno, fordi siderne vil være tydeligt mærkede med .xxx.

- ICANN har udsendt mange blandede budskaber gennem årene, men jeg tror, vi får .xxx denne gang. Siger Bret Fausett, der er partner i Cathcart Collins, et advokatfirma i Los Angeles og forfatter til den populære ICANN Blog.

– Jeg vil væde med, at der bliver givet tilladelse til domænet før andet kvartal af 2007.

Domænet skal varetages af virksomheden ICM, som bl.a. skal sikre at hjemmesiderne på domænet ikke indeholder børneporno og andet ulovligt materiale.

ICM har allerede modtaget titusindvis af henvendelser fra hjemmesider med pornografisk indhold, der gerne vil tilsluttes domænet. Det er mere end dobbelt så mange som forventet. ICM gætter nu på, at domænet vil få mange hundredetusind brugere.

Bestyrelsen for ICANN forventes at tage de sidste kommentarer fra borgerne med i deres overvejelser og så snart træffe en beslutning om .xxx. Det næste bestyrelsesmøde finder sted i Lissabon 26.-30. marts.

University of New Hampshire har lige lavet en undersøgelse, der viser, at 42 procent af børn i alderen 10-17 har set porno på nettet inden for det sidste år. To tredjedele af disse børn siger, at de kom til at se det ved et uheld, mens de surfede rundt på nettet.

Oversat af DItte Thøgersen

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S