Onsdagens aviser om it

Konkurrenter i bredbåndsangreb på TDC. HD-premiere med flere kanaler. Microsoft vil sælge annoncer for TDC. Nyhedsavisen får retten til nyhedsavisen.dk. Wal-Mart sælger film via internet. Skoler åbner filialer i kunstig verden. Bankerne skal vise ID-kort på nettet.

Konkurrenter i bredbåndsangreb på TDC

Canal Digital er bedst kendt som leverandør af tv-programmer til satellit-markedet og til kabeltv-anlæg. Men som såkaldt indholdsleverandør forsøger virksomheden at udvide kundekredsen og vil blandt andet forsyne søsterselskabet Cybercity med bredbånds-tv – præcis som TDC Kabel-TV forsyner TDC’s bredbåndsforretning med tv-kanaler. (Børsen)

HD-premiere med flere kanaler

Den 1. marts 2007 er udnævnt til store HD-dag hos Canal Digital. Da skulle man være klar til et nyt tilbud til de mange tusinde danskere, som allerede har investeret i en HD-klar skærm, der kan vise de super-skarpe tv-billeder. Lanceringen er lidt forsinket. Til gengæld vil HD-pakken indeholde flere kanaler end oprindelig planlagt, når den går i luften. (Børsen)

Microsoft vil sælge annoncer for TDC

Selv om annoncørerne sender stadig flere millioner ud i cyberspace, mangler mange store internetsider stadig at høste det kommercielle udbytte af deres mange tusinde brugere. Det vil den danske afdeling af Microsoft nu lave om på. Med Danmark som prøveballon for det nye forretningsområde vil software-giganten tilbyde virksomhederne bag de største uopdyrkede hjemmesider at stå for salget af annoncepladsen. Ikke mindst teleselskaberne er i sigtekornet. (Børsen)

Nyhedsavisen får retten til nyhedsavisen.dk

Efter længere tids juridisk tovtrækkeri har Nyhedsavisen nu vundet retten til domænenavnet nyhedsavisen.dk. Klagenævnet for Domænenavne har netop afgjort en strid om territorium i cyberspace til fordel for den islandsk ejede gratisavis, der siden opstarten har benyttet domænenavnet avisen.dk. Fremover vil begge navne guide brugeren ind på avisens hjemmeside. (Børsen)

Wal-Mart sælger film via internet

Varehusgiganten Wal-Mart begyndte i går at sælge film og TV-shows via nettet. Wal-Mart står for 40 procent af det samlede salg af dvd’er i USA. Wal-Mart tilbyder omkring 3.000 film og TV-shows, og de koster fra næsten 115 kroner for nye film og nedefter. (Berlingske Tidende)

Skoler åbner filialer i kunstig verden

I dette studieår vil studerende på blandt andet Århus Købmandsskole kunne opsøge medstuderende i parallel-universet Second Life. Når de studerende skal til dele af undervisningen, logger de bare på. (Politiken) (Politiken)

Bankerne skal vise ID-kort på nettet

I fremtiden er det ikke nok, at du kan identificere dig over for din netbank. Netbanken skal også kunne identificere sig over for dig. Banker opruster på denne måde i kamp mod hackere. (Politiken)

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen