Baltisk bande lænser danske banker for 2,6 millioner

Et netbank-angreb, som begyndte sidste efterår, har indtil videre kostet de danske banker omkring 2,6 millioner kroner. Alene i år har den baltiske bande bag indbruddet stjålet omkring en million kroner.

Omkring en million kroner er forsvundet fra danske netbanker i år.

Allerede i oktober sidste år advarede bankerne om et større phishing-angreb, hvor en e-mail med filen regning.exe gav netbanktyve adgang til kundernes computere.

Først nu er omfanget af angrebet ved at være tydeligt.

Finansrådet oplyser, at der sidste år forsvandt 1,6 millioner kroner i 22 indbrud – mens 98 forsøg blev afværget.

I år har der været 47 forsøg, og 14 er lykkedes, hvilket altså har givet tyvene omkring en million kroner i udbytte.

Det er især de to storbanker Danske Bank og Nordea som er blevet ramt af indbruddene.

Én bande står bag

Peter Kruse, sikkerhedsekspert i sikkerhedsfirmaet Csis, som for nylig blev hyret til at bekæmpe phishing for Finansrådet, fortæller, at der formentlig er tale om en enkelt bande, som står bag langt hovedparten af angrebene.

Han fortæller, at der formodentlig er tale om den samme bande, der har lænset Nordea i Sverige for omkring otte millioner svenske kroner.

– Der har været flere bølger og varianter af virussen, men det ser ud til at det i udpræget grad har været én bande, som står bag det, siger Peter Kruse.

Han forklarer, at sporene peger mod Baltikum, men han kan ikke komme med yderligere detaljer, da politiet efterforsker sagen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub