Fremtidens skærmkrig står mellem OLED og SED

Tema: Fremtidens fladskærme bliver en kamp mellem to teknologier, nemlig OLED og SED. Begge teknologier byder på millimeter-tynde fladskærme.

2007 bliver året, hvor to fremtidige skærmteknologier kommer til at krydse klinger i større stil.

OLED (Organic Light Emitting Diode) og SED (Surface-conduction Electron-emitter Display) har ganske vist været undervejs nogle år, men det er i år, de to teknologier så småt begynder at blive anvendt i store fladskærme.

Begge teknologier lover millimetertynde lavenergifladskærme med en opløsning og klarhed der overtrumfer dagens LCD-skærme.

Normalt anvendes OLED til mindre skærme som mobiltelefoner, MP3-afspillere og digitale kameraer, men i begyndelsen af året viste Sony to fladskærmsprototyper baseret på OLED.

Det var et 11-millimeter tyndt 27-tommers fjernsyn med en opløsning på 1920 x 1080 samt et otte millimeter tyndt 11-tommers fjernsyn med en opløsning på 1024 x 600.

Sony har ikke oplyst, hvornår selskabet vil gøre OLED-baserede produkter kommercielt tilgængelige.

Bittesmå rør

Hvor OLED anvender lysdioder til at skabe et billede, består SED-teknologien af bittesmå billedrør, hvor elektroner får fosforatomer til at lyse og skabe et billede.

Canon har investeret 10 milliarder kroner i SED-teknologien og dannede sammen med Toshiba i 2004 selskabet SED Inc., der skulle kapitalisere på den nye fremkommende teknologi.

I begyndelsen af i år blev det samarbejde opløst. Ikke på grund af samarbejdsproblemer, men grundet licensproblemer.

Canon købte andel

Det var nemlig firmaet Nano-Proprietary, der i 1999 licenserede SED-teknologien til Canon.

Nano-proprietary mente ikke, at Canon kunne anvende licensrettighederne i et joint-venture med Toshiba. For at løse det retslige problem, valgte Canon at købe Toshibas andel af SED Inc.

Trods den licensmæssige sten på vejen forventer Canon at have de første SED-skærme klar i Japan mod årets slutning.

Canon er i øjeblikket ved at revurdere, hvornår en masseproduktion af SED-skærme til resten af verdensmarkedet vil finde sted.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS