Ombudsmand betænkelig ved nye netspil-reklamer

Forbrugerombudsmanden er betænkelig ved Microsofts planer om fra marts at sende reklamer direkte ind i online-spil, når forbrugerne spiller online over Xbox eller pc.

Microsoft står parat til at lancere en ny type reklame direkte ind i skærmen hos de, der er bidt af computerspil.

Indtil videre skal starten gå til marts, med mindre Forbrugerombudsmanden sætter en stopper for Microsofts planer.

Her er man nemlig langt fra begejstret.

”De helt unge kan have svært ved at gennemskue, at der i et spil forekommer varemærker for alle mulige. Efter reglerne må man ikke sende reklame, der ikke umiddelbart fremstår som reklame. Og man skal være ekstra varsom, når det handler om børn og unge”, siger Jørgen Fabricius, fuldmægtig hos Forbrugerstyrelsen.

Harboe Øl på racerbanen

Som Computerworld kunne berette i sidste uge har Microsoft nu teknologien klar til at kunne målrette reklamer ind i online spil alt efter, hvem der spiller.

Så hvis en person i Danmark spiller racerspillet Need For Speed kan banderne langs banen være udstyret med reklamer for Harboe øl, Irmas kaffe eller Brugsens vin. Alt imens en belgier i selv samme spil ser helt andre reklamer målrettet et belgisk publikum.

Ifølge Christian Godske, der i Microsoft har ansvaret for projektet, har man foreløbigt fået en række aftaler med spilproducenter om at lægge reklamer ind i godt 10 forskellige spil.

Teknologien giver Microsoft muligheden for at køre målrettede kampagner, der tilbyder annoncører et vist antal eksponeringer af deres reklamer.

Ganske på samme måde som man i dag sælger reklamer på almindelige hjemmesider.

Unge skånes

Hos Microsoft understreger Christian Godske, at man er opmærksom på, at der er en stor gruppe unge, som jævnligt spiller computerspil. Og at man af etiske årsager vil afholde sig fra at sende online-reklamer ind i den type spil.

Blandt mediebureauerne holder man øje med den nye type interaktive reklamer, der dog stadig betragtes som ny og uprøvet.

Og her skal man også helst op på at kunne ramme flere mennesker end de 60.000 mennesker om måneden, som Microsoft påregner at kunne sende reklamer ud til.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect