Bertel Haarder afviser eksamen i brug af it

Undervisningsminister Bertel Haarder anser det for udelukket, at digitale kompetencer kan indarbejdes som et element i folkeskolens afgangseksamen.

Artikel top billede

Danske folkeskoleelever skal ikke forvente, at folkeskolens afgangseksamen fremover vil indeholde delelementer, der tester elevernes it-kompetencer og it-færdigheder.

Med kommentarerne “useriøs” og “skudt over målet” afviser undervisningsminister Bertel Haarder (V) den kritik, der blev rejst i sidste uge af, at folkeskolens afgangseksamen ikke afprøver elevernes digitale kompetencer.

I sidste uges udgave af Computerworld fortalte flere eksperter og interessenter ellers, at det i nutidens Danmark vil være helt relevant at teste elevernes digitale færdigheder såsom evnen til at søge informationer kritisk på internettet og kommunikere effektivt via internettet.

Netop disse punkter er blandt flere på en liste over digitale kompetencer, som tænketanken CIO Innovation Forum mener er helt essentielle for danske samfundsborgere at besidde fremover.

Kritik skudt over målet

Formand for Danmarks Skolelederforening pegede på, at en inkludering af it-elementet i eksamenssituationen vil styrke skolelærernes fokus på it i undervisningen.

Men undervisningsminister Bertel Haarder afviser kritikken.

“Jeg synes, at kritikken er præget af, at der er firmaer, der vil sælge mere hardware. Det respekterer jeg, også at jeg skal være skydeskiven. Men der er ikke noget land i verden, der har så meget hardware, som vi har – derfor skyder kritikken over målet. Derfor er den useriøs,” siger Bertel Haarder i et interview med Computerworld.

Minister: Vi er langt fremme
Undervisningsministeren mener, at der allerede gøres meget for at styrke elevernes digitale færdigheder. Som eksempel nævner han, at it allerede er integreret i slut- og trinmål for alle fag, ligesom 1.150 skoler i dag udsteder junior-pc-kørekort.

Han medgiver dog, at der stadig er problemer med it-anvendelsen i folkeskolen, og han er enig i, at elevernes digitale kompetencer skal styrkes.

Men han afviser, at løsningen er at teste elevernes digitale kompetencer i eksamenssituationen.

“Vi arbejder med det. Der er bare ingen, der er kommet længere frem, end vi er. Derfor er kritikken useriøs. Vi er bevidst om problemerne. De fleste skoler har redskaber, der ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad.”

Bertel Haarder peger på to væsentlige grunde til, at digitale kompetencer ikke kan testes i eksamenssituationen. For det første vil det være svært at forhindre snyd. Og for det andet mangler der internetadgang.

“Det endnu ikke er alle skoler, som endnu – selv om de har masser af computere – har tilstrækkelige computere med internetadgang. Det er selvfølgelig flovt, men der ingen lande, der har bedre forsyning, end vi har. Vi er suverænt nummer et i verden,” siger Bertel Haarder.

Indsatsen kan være bedre

Selv om Bertel Haarder afviser eksamen i digitale kompetencer, medgiver ministeren, at indsatsen for at styrke it i folkeskolen kan forstærkes yderligere. Eksempelvis peger han på, at lærerne er for dårlige til at anvende de videndelingssystemer, som mange skoler har investeret i.

Selvom lærerne bruger dem flittigt til at kommunikere med hinanden, mangler de at involvere eleverne, fortæller Bertel Haarder.

“Vi har videndelingsystemer, som vi har brugt 25 millioner på. Det er trist, at lærerne kun bruger dem til at kommunikere med hinanden og ikke bruger ikke elevdelen,” siger han.

Ansvar hos kommunerne

Bertel Haarder mener, at ansvaret for at styrke it-anvendelsen folkeskolen i høj grad ligger hos skolelederne og kommunerne. Det er begrænset, hvad Undervisningsministeriet direkte kan fortage sig for at styrke udviklingen på de enkelte skoler, mener han.

Alligevel peger Bertel Haarder på flere konkrete områder, hvor Undervisningsministeriet forsøger at styrke indsatsen.

Han har for eksempel store forhåbninger til et nyt redskab – kvalitetsrapporter – som er en del af den nye skolelov, vil kunne hjælpe kommunerne med at identificere problemer.

Læreruddannelse styrkes

Undervisningsministeren har også andre ideer til projekter, der kan styrke it i folkeskolen. Han foreslår eksempelvis, at eleverne udstyres med password-beskyttet adgang til digitale læringsmidler.

Et andet tiltag, som Bertel Haarder nærer forhåbning til, er styrkelsen af it-elementet i den nye læreruddannelse.

Selv om Bertel Haarder afviser, at digitale kompetencer skal evalueres direkte i en eksamenssituation, er han dog åben for at høre mere konkret, hvad tænketanken CIO Innovation Forum forestiller sig.

Dialog med CIO Innovation Forum

På det seneste møde i tænketanken blev en styrkelse af it-elementet i folkeskolen vurderet til at være en forudsætning for, at danskernes digitale kompetencer over en bred kam bliver styrket, så vi undgår, hvad de betegner som en digital analfabetisme.

“Jeg vil gerne have dialog. Min dør er i den grad åben. Det kan jeg forsikre,” siger Bertel Haarder.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Statens IT

    AI-udviklere til Statens It

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS