Ejendomsmæglere vil spærre data til Keybo.dk

Danske Ejendomsmæglere vil spærre data til den nyeste boliga-klon, keybo.dk. Men den nye boligside vil ikke give op, siger manden bag, der selv er ejendomsmægler.

Artikel top billede

Danske Ejendomsmægleres forening (DE) har ikke meget tilovers for keybo.dk, der er nettets nyeste tilbud til danske boligsøgende.

Ligesom den omdiskuterede netside Boliga.dk tilbyder keybo.dk oplysninger om ejendommenes liggetid og prisfald, og dataene kommer også her fra DE’s egen hjemmeside boligsiden.dk.

Hos Danske Ejendomsmæglere fortæller vicedirektør Thomas Torp, at organisationen blev opmærksom på den nye sides eksistens onsdag. Og holdningen er klokkeklar, slår direktøren fast:

Vi bryder os ikke om tyveri

”Vi bryder os ikke om, at man stjæler data fra ejendomsmæglerbranchen. Og det vil vi forhindre, hvis det kan lade sig gøre,” siger Thomas Torp.

Det er Kjeld Kosiara, der selv er erfaren ejendomsmægler, som har startet keybo.dk.

Og han er parat til at give Danske Ejendomsmæglere kamp til stregen, når det gælder om at give købelystne kunder oplysninger om liggetid og prisfald.

”Jeg tror, at Boliga har givet Danske Ejendomsmæglere et lille chok. Jeg forestiller mig, at Danske Ejendomsmæglere nu har set i øjnene, at forbrugerne skal have alle de oplysninger, det er muligt at give dem,” siger Kjeld Kosiara.

Styrelse ser på sagen

Danske Ejendomsmæglere har senest i forbindelse med Boliga-sagen krævet 17 hjemmesiders datahøstning på foreningens hjemmeside boligsiden.dk stoppet.

Danske Ejendomsmæglere blokerede desuden for Boliga.dk’s adgang til ejendomsmæglernes data. En handling som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu er ved at kigge nærmere på, fordi styrelsen mener, at der kan være tale om ulovlig blokering.

Det betyder intet for Danske Ejendomsmægleres syn på keyno.dk, at det er en ejendomsmægler som selv er medlem af Danske Ejendomsmæglere, som står bag netsiden, fortæller Thomas Torp.

”Vi vil tage initiativ til at blokere for siden, hvis han stjæler data fra boligsiden.dk,” siger Thomas Torp.

Ifølge Thomas Torp må Kjeld Kosiara gerne hente data fra boligsiden på de ejendomme han selv har sat til salg, fotograferet og lavet arbejdet til.

Men data om konkurrenternes huse er altså tyveri, understreger vicedirektøren.

Ingen prisfald og liggetid på boligsiden

Når sider som Boliga og Keybo er meget populære blandt boligjægerne skyldes det det i høj grad at siderne fortæller om huse og lejligheder er blevet sat ned i pris og hvor længe de egentlig har været til salg.

Og det er informationer som traditionelt holdes tæt til kroppen i branchen.

Alligevel har Danske Ejendomsmæglere ingen planer om at begynde at oplyse den slags detaljer på boligsiden.dk.

”Det er ikke en beslutning, som vi træffer i huj og hast, fordi et par netsider har lavet en statistik,” siger Thomas Torp.

Ifølge Thomas Torp er der flere overvejelser, man skal gøre, før man laver en liste med prisfald.

Eksempelvis kan det tænkes, at ejendomsmæglerne begyndte at regulere prisen ned med to hundrede kroner om dagen for at stå på listen og opnå ekstra opmærksomhed fra kunderne, fortæller Thomas Torp.

Jeg giver ikke op

Hos Keybo tager Kjeld Kosiara truslen om en aktiv blokering af netsiden med sindsro.

”Hvis Danske Ejendomsmæglere blokerer os, vil vi nok begynde at foretage os noget andet. Vi betragter boligsiden.dk som et monopol,” siger han.

Hvis Danske Ejendomsmæglere spærrer adgangen til boligsiden.dk’s data for keybo.dk vil Kjeld Kosiara forsøge at hente data alligevel.

Men han vil holde sig til dommen i sagen mellem Ofir og Home, der lovliggjorde såkaldt ”loyal dyblinkning”, hvor linkningen sker inden for markedsføringslovens rammer og sker til links der lovligt er gjort tilgængeligt på internettet.

”Jeg giver ikke op,” understreger Kjeld Kosiara.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S