Et dobbelt så godt sundhedsvæsen.
Det kunne Danmark få, hvis danskerne havde optimale it-færdigheder og effektiviseringerne derfra blev overført til sygehusene.
Men i dag er næsten 40 procent af danskerne digitale analfabeter, viser en rapport som Teknologisk Institut har udarbejdet for IT - og Telestyrelsen.
Rapporten advarer om, at selvom man tager højde for, at der vil ske en automatisk forøgelse af it-færdigheder, fordi de unge med it-kendskab bliver ældre, vil hele 71 procent af danskerne ikke kunne leve op til de krav, der stilles i 2012.
“Udviklingen viser, at der simpelthen skal sættes politiske initiativer i gang nu”, siger direktør Lars Mathiesen fra Nykredit, der sidder i CIO Forum.
Mange danskere mangler de helt basale it-kompetencer og endnu flere vil komme til det i fremtiden, derfor skal der udarbejdes en national handlingsplan, lyder det fra Lars Mathiesen.
Trussel mod levestandard
Den fremtrædende erhvervsleder Lars Kolind kalder det en trussel mod vores levestandard.
“Det siger sig selv, at danskerne skal kunne den nødvendige it, hvis vi fortsat vil opretholde den levestandard, vi har i dag”, siger han.
Han fremhæver et eksempel fra sin egen verden.
”Jeg arbejder mest med ledere. Og jeg tør godt slå fast, at ingen vil kunne fungere som leder om fem år, hvis de ikke har endog ganske betydelige it-kompetencer. Så enkelt er det”, siger han.
Tidligere slået alarm
Allerede i 2005 landede en tilsvarende rapport på videnskabsministeren
Helge Sanders (V) bord.
Også den havde han bestilt hos Teknologisk Institut.
Rapporten viste, at 31 procent af danskerne ikke kunne leve op til datidens it-krav.
Lars Kolind og Lars Mathiesen står ikke alene med kritikken.
En række fagforeninger og Dansk Industri opfordrer også til handling.
“Det er en politisk udfordring at få rettet op på den digitale kløft nu.”, siger forbundssekretær hos Dansk Metal Per Påskesen, der er valgt af 25.000 medlemmer inden for it- og teleområdet.
Han mener, det vil være en klog investering, da det offentlige vil kunne opnå store besparelser, hvis flere brugte den digitale offentlige forvaltning, hvilket alle ikke formår i dag på grund af dårlige it-kompetencer.
Fra HK Privat, der organiserer 160.000 medlemmer, lyder advarslen, at Danmark vil blive delt i to halvdele og forskellen på de it-stærke og it-svage bliver større og større for hver dag der intet gøres noget.
Begrænset lyst til at tale
Finansminister Thor Pedersen (V) har ingen bemærkninger, men henviser til videnskabsminister Helge Sander.
Det samme gør leder Lars Frelle Petersen fra Finansministeriets Digitale Taskforce.
Det er imidlertid ikke lykkedes Computerworld at få en kommentar fra Helge Sander onsdag eller torsdag.
Ministeren udsendte en pressemeddelelse, da IT – og Telestyrelsen i sidste uge offentliggjorte rapporten på sin hjemmeside.
I den udtalte ministeren: “Det er godt, at vi kan følge udviklingen i danskernes evne til at bruge informations- og kommunikationsteknologierne. Samtidig får vi et indblik i, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats. Bedre IKT-færdigheder kan spare tid, penge og besvær ved mange af hverdagens opgaver og giver adgang til langt mere information og nye oplevelser, som kun er tilgængelige på nettet”.
Formand Peter Ussing fra Prosa, der uden tvivl har flest medlemmer på det digitale A-hold, sender også en opfordring videre til arbejdsgiverne.
“Ud over politikerne skal arbejdsgiverne også betale”, siger han og forklarer, at Helge Sanders budget næppe kan bære denne slags investeringer alene.
Rapporten fra TeknologiskInstitut viser da også, at det er en god forretning for erhvervslivet at investere i forøgelse af it-kompetencer.
Den gennemsnitlige besparelse per medarbejder i finanssektoren per år, hvis medarbejderne udnyttede it optimalt, er 94.704 kroner.
I den offentligeadministration er den tilsvarende besparelse 56.442 kroner per medarbejder per år.
Alle bør tage et ansvar
It-ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokraterne er indforstået med, at politikerne må trække det tunge læs, men opfordrer samtidig arbejdsmarkedsparter til at hjælpe.
”Det vil være oplagt, at pengene fra kompetencepuljen i overenskomsten mellem Dansk Industri og Dansk Metal gik til it-efteruddannelse”, siger han.
Læs mere om Danmarks kurs mod it-analfabetisme i fredagens trykte udgave af Computerworld.
