Computerworld mener: Industrisamfundet havde sine funktionelle analfabeter.
Det var danskere, som havde svært ved at læse B.T. og derfor også havde svært ved læse manualer om ny teknologi og omstille sig til job med større videnindhold.
Den debat var på samfundets dagsorden for 20 år siden.
Informationssamfundet har sine egne analfabeter – de digitale analfabeter.
Det er de danskere, der ikke har it-kompetencer nok til at begå sig på et arbejdsmarked eller i et samfund, som er gennemdigitaliseret.
Den debat burde være på samfundets dagsorden i dag. Men det er den ikke.
Der er lagt politisk låg på.
IT- og Telestyrelsen udgav i sidste uge en rapport, bestilt hos Teknologisk Institut, om danskernes it-færdigheder.
Det skete, efter Computerworld begærede aktindsigt.
Rapporten viser, at 38 procent af danskerne – knap 4 ud af 10 – er digitale analfabeter.
Det er helt uacceptable tal – især i en nation, som bryster sig af at være en af verdens førende it-nationer.
Rapporten understreger endnu en gang, at det ikke er et tilstrækkeligt succeskriterium, at vi har flere pc’er og bredbåndforbindelser end de fleste andre lande. Vi skal også kunne bruge dem.
Og den del kniber det altså voldsomt med.
Rapporten er pinlig for regeringen.
Den gentager konklusionerne fra en tilsvarende rapport fra 2005, som også blev udarbejdet af Teknologisk Institut.
Dengang fastslog Teknologisk Institut, at 31 procent af danskerne var digitale analfabeter. Siden er tallet steget, og nu anslår Teknologisk Institut, at andelen af digitale analfabeter i 2012 vil nå 72 procent af befolkningen – hvis ingen griber ind.
Men selv om rapporten med advarslen fra 2005 har ligget på videnskabsminister Helge Sanders bord i to år, har regeringen ikke grebet ind over for danskernes manglende digitale kompetencer.
Følgelig er antallet af digitale analfabeter herhjemme steget helt som prognosticeret.
I de kommende år vil antallet danskere, der er ude af trit med de nye digitale kompetencekrav, stige dramatisk til nye højder – medmindre de altså får hjælp.
Problemet er graverende
Digitaliseringen er det stærkeste innovationsværktøj på dagens markedsplads.
Hvis danskerne ikke besidder digitale kompetencer, bliver det ualmindeligt vanskeligt at vinde det innovationskapløb, som i dag afgør markedsandelene globalt – eller høste mulighederne i en digitalisering af den offentlige sektor.
Derfor er en indsats helt nødvendig.
Ifølge Teknologisk Institut vil en opkvalificering af danskerne til fremtidens digitale krav indbringe omkring 58 milliarder kroner eller løfte BNP med cirka fem procent.
Spørgsmålet kan kun være, hvem der tager initiativet. Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.
Det kræver penge
Når ingen endnu har grebet banneret for at kæmpe for danskernes fremtidskompetencer handler det givetvis om det andet nøgletal i Teknologisk Instituts rapport.
Det vil koste anslået 38 milliarder kroner at gennemføre opkvalificeringen.
Selv om den samfundsøkonomiske gevinst er klart større, skal investeringen først finansieres.
Og udløser et helt forudsigeligt politisk slagsmål.
Arbejdsgiverne og fagforeningerne melder allerede hus forbi. Det er i hvert fald ikke arbejdsmarkedets parter, der skal finansiere danskernes kompetenceløft.
De vil gerne bidrage, men det skal være politikerne, der tager initiativet og trækker læsset – læs: finder pengene. Hvilket regeringen, anført af videnskabsminister Helge Sander, flankeret af undervisningsminister Bertel Haarder, beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og kassemester Thor Pedersen, netop ikke har gjort.
Når regeringen ikke selv magter at sætte danskernes vinderkompetencer på den politiske dagsorden, må vi håbe på, at oppositionen evner det.
Hvem skal ellers sikre fremtiden?
