Klaus Holse skal realisere Ballmers Danmarks-drøm


Publiceret d. 22. marts 2007 kl. 16.02 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I juli 2004 tiltrak Microsofts topchef Steve Ballmer sig stor opmærksomhed, da han fra en talerstol i Toronto roste Danmark til skyerne og bekendtgjorde, at hele verden skulle være lige som herhjemme.

Han hentydede dog hverken til Danmarks konstitutionelle monarki, skattesystem eller vejret, men derimod til det danske marked for forretningssystemer, eller såkaldt ERP (Enterprise Ressource Planning).

Her står Microsoft nemlig meget stærkt, hvilket i høj grad skyldes Microsoft Business Solutions' (MBS) delvis danske rødder, der stammer fra Microsofts opkøb af ERP-huset Navision for 11 milliarder kroner i 2002.

Dominerer ERP-markedet i Danmark
MBS er den dominerende leverandør af ERP til små- og mellemstore virksomheder i Danmark.

Microsoft sad ifølge analysehuset IDC på 17 procent af det nordiske marked i 2005, hvilket gør regionen til Microsofts absolut stærkeste bastion.

"Steve Ballmer gentog stort set udtalelsen fra 2004 i sidste uge, og det er min opgave at sørge for, det bliver virkelighed," siger Klaus Holse Andersen, som for nylig blev forfremmet og fik det globale ansvar for salg af forretningsapplikationer hos Microsoft.

Med forfremmelsen fulgte titlen Corporate Vice President og en plads i Microsofts øverste ledelsesgruppe.

Klaus Holse Andersens vigtigste mission bliver at få skabt et lige så fintmasket net af partnere og brancheløsninger over hele verden, som MBS har i Danmark.

Microsoft har aktuelt 278 branchespecifikke produkter på gaden i Danmark, hvilket han betegner som en af nøglerne til selskabets fremtidige succes.

"Hvis vi overfører tallet til USA, hvor markedet er 60 gange større end herhjemme, så skulle vi have 16.000 brancheløsninger på den anden side af Atlanten, så vi får travlt", siger Klaus Holse Andersen.

Klare roller i ny generation af Dynamics
Men en ting er forretningsstrategi, noget helt andet er Microsofts produkter. Microsoft har for nylig sendt nye udgaver af dets operativsystem - Windows Vista - og en ny kontorpakke - Office 2007 - på gaden, men også på ERP-siden sker der ting og sager.

Omdrejningspunktet er en nyudviklet fælles platform til dets forskellige forretningsapplikationer, der bliver tilgængelig i maj og som kan bruges i alle fire versioner af Dynamics: NAV, AX, GP og SL.

Formålet er at koble alle softwaregigantens mange produkter endnu tættere sammen, så Dynamics eksempelvis bliver indlejret i Office-værktøjerne og vice versa. Det helt centrale i den nye platform er brugeroplevelsen, der bliver defineret ud fra roller.

"Derfor skaber vi også online-communities til de enkelte roller. Den første bliver for "Financial Professionals", der kan udveksle erfaringer med hinanden og os via nettet," siger Klaus Holse Andersen.

SAP er ingen konkurrent
Flere partnere, brancheløsninger og tættere samspil mellem Microsofts produkter er altså Klaus Holse Andersens opskrift på, hvordan Steve Ballmers ønske fra 2004 kan opfyldes.

Dengang vurderede Ballmer, at MBS ville være 10 gange større målt på omsætning, hvis selskabet havde lige så stor succes med dets forretningsapplikationer i resten af verden som i Danmark.

"Vi er godt på vej og har rundet den magiske milliard dollars i omsætning. Microsoft bliver ikke verdens største ERP-leverandør på 10 år, men vi går på langt sigt efter at blive den dominerende spiller," siger Klaus Holse Andersen.

Det lyder jo som en udfordring af verdens største ERP-leverandører med SAP, Oracle og Lawson i spidsen, men dem betegner Klaus Holse Andersen ikke som Microsofts værste konkurrenter.

"Det er derimod de lokale leverandører. Vi kender det jo fra Danmark, hvor Damgaard og Navision var dominerende blandt små og mellemstore virksomheder i mange år. Samme situation gør sig eksempelvis gældende i Holland, hvor Exact er uhyggeligt stærke," siger Klaus Holse Andersen.


Kommentarer - Debatoversigt


Det var Damgaard ikke Dangaard
1 indlæg

Blot en lille svipser.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Forsiden lige nu

Danske virksomheder kan vælge NemID-ydelser efter behov, men det ændrer ikke ved, at de fleste må punge ud.
9. september 2010 kl. 09.02 | læs »

Nogle af de første frugter af et EU-finansieret projekt ført an af IBM er nu ved at finde vej til cloud computing i form af en teknologi til migration mellem virtuelle maskine.
9. september 2010 kl. 08.25 | læs »

Oracle-chef Larry Ellison er særdeles rundhåndet, når det gælder aflønning af tidligere HP-boss Mark Hurd. Hans timeløn kommer til at ligge på samme niveau som din månedsløn.
9. september 2010 kl. 09.17 | læs »

Direktør for CSC Scandihealth, Freddy Lykke, var overbevist om, at Region Sjælland havde opdateret sine gamle browsere. Han erkender dog, at virksomheden har et ansvar.
8. september 2010 kl. 14.38 | (1) | læs »


Udsendelsen af iPhone 4, BlackBerry Torch og Evo 4G har sammen med den forventede udgivelse af nye Android-telefoner givet anledning til mere optimistiske forventninger til salget af smartphones i 2010.
9. september 2010 kl. 07.36 | læs »



Tema: Omkring 800 medarbejdere i lufthavn anvender BI-system på deres smartphones.
9. september 2010 kl. 07.00 | læs »



Det er næsten umuligt at lave et snapshot på værdien af it.
8. september 2010 kl. 15.59 | læs »



Der er udbrudt PR-krig mellem Microsoft og VMware om, hvem der er mest innovativ.
8. september 2010 kl. 15.41 | læs »



Et lille dansk online-backup-firma har set sit snit til at vokse ud over landets grænser. Et solidt partnerskab med IBM skal være rambukken ind i de udenlandske datacentre, siger direktør Peter M. Nielsen.
(1) | 8. september 2010 kl. 15.10 | læs »



Især Cisco kan drage fordel af et nyt partnerskab mellem netværkskæmpen og virtualiseringsfirmaet Citrix, mener analytiker.
8. september 2010 kl. 14.06 | læs »




E-mail-adresse:
Adgangskode:

 
Whitepapers
I det hårde økonomiske klima i dag må alle organisationer forbedre deres effektivitet, og selv i...

Få klar besked om best practices samt fordele og ulemper ved accelereret implementering af...

I ethvert produktionsmiljø er der nogle få, simple trin, der kan gøre din virksomheds supply...