Lenovo tager tigerspring mod miljøvenlig it

Den kinesiske producent af computere, Lenovo, har vendt skuden og er på bare seks måneder gået fra skurk til helt i Greenpeaces opgørelse over miljøvenlige pc-producenter.

Artikel top billede

Lenovo er verdens mest miljøvenlige pc-producent.

Det mener miljøorganisationen Greenpeace, der har undersøgt markedet og vurderet, hvor gode en række producenter af it og elektronik er til at tænke på miljøet.

Det er tredje gang, at Greenpeace vurderer selskaberne. Første gang var i september 2006.

Fra bund til top

Siden da har Lenovo fjernet sig fra bundplaceringen og topper nu listen som den producent, der tager størst hensyn til miljøet.

"Lenovo har fra begyndelsen vist vilje til at forbedre sig, og virksomheden har valgt, at den ikke kan tåle at have et dårligt image på det her område. Derfor har den investeret kraftigt i virkelig imponerende forbedringer hele vejen rundt," siger Henrik Pedersen fra Greenpace Nordic om baggrunden for Lenovos forvandling fra skurk til helt.

Sidst på listen ligger endnu en gang Apple, der som den eneste producent ikke har forbedret sig på ét eneste punkt siden august.

Stadig miljøskadelige stoffer hos Lenovo

Når Lenovo klarer så sig godt, skyldes det blandt andet, at det er den første af virksomhederne, der frivilligt tager udtjente maskiner tilbage i alle lande.

Lenovo mangler nu kun ét punkt, for at kunne kalde sig 100 procent grøn efter Greenpeaces definition.

For at Lenovo kan lade sig kåre som vinder, mangler virksomheden endnu at sende produkter på markedet, der er fri for både PVC og bromerede flammehæmmere.

Samme problem har næsten alle andre pc-producenter på Greenpeaces liste.

Blandt andre Nokia og Sony Ericsson har dog allerede lanceret modeller uden de skadelige stoffer, og derfor kan Greenpeace måske kåre en vinder, når barometeret igen bliver opdateret om tre måneder.

Hos Greenpeace glæder man sig over, at en vinder kan være nært forestående.

Der vil nemlig gøre det nemmere at sælge organisationens budskab, mener Henrik Pedersen.

"Når vi har en vinder, så har vi det eksempel, vi kan bruge over for branchen for at bevise, at det kan lade sig gøre at blive grøn. Det kan vi også bruge over for politikkerne til at lægge pres på dem og vise, at store dele af industrien selv viser, at de er villige til at gøre noget for miljøet," siger han.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos