Forbrugerombudsmanden undrer sig over e-butikker

Forbrugerombudsmanden Henrik Saugmandsgaard Øe er "forundret" over den seneste tids kritik fra e-butikker. Han mener selv, at han giver meget lang snor til butikker, der overtræder reglerne.

Artikel top billede

Forbrugerombudsmanden foretrækker forhandling frem for retssager.

Præventiv, forhandlingsvillig og ikke specielt krigerisk.

Forbrugerombudsmanden Henrik Saugmandsgaard Øe bruger væsentligt andre ord om sig selv end Spamfighter, Sterling og diverse e-butikker.

"Vi eller forbrugerne kan ikke være tilfredse med, at der sidder en mere eller mindre selvbestaltet enhed som Forbrugerombudsmanden, som sidder og svinger ud med trusler om politianmeldelse og udtaler sig fordømmende i pressen hele tiden," har Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, sagt til Computerworld.

Men i virkeligheden får virksomhederne faktisk meget lang snor, mener Henrik Saugmandsgaard Øe.

"Jeg føler mig ikke specielt krigerisk," siger han.

Forhandling frem for retssager

For eksempel har reglerne om fortrydelsesret på nettet været gældende lov siden 2004, men først fra maj vil Forbrugerombudsmanden politianmelde virksomheder, der overtræder reglerne.

"Jeg synes, virksomhederne skal have en rimelig frist til at sætte sig ind i reglerne," forklarer Henrik Saugmandsgaard Øe.

Hans sekretariat bruger meget tid på at forhandle sig frem til løsninger med virksomheder, der overtræder reglerne, fortæller han.

Forbrugerombudsmanden greb blandt andet ind, da Spamfighter åbnede for, at deres kunder kunne sende reklamemails til alle på deres kontaktliste.

Men heller ikke den sag endte i politianmeldelse.

I stedet har Forbrugerombudsmanden givet sit samtykke til, at kunderne kan sende mails ud, hvor de fortæller, at de nu har fået et spamfilter. Mailen indeholder stadig et link til Spamfighters hjemmeside.

"Og der synes jeg, at vi har strækket os langt," siger Henrik Saugmandsgaard Øe.

Griber også ind over for udenlandske virksomheder

Mest forundret er Forbrugerombudsmanden over, at han bliver beskyldt for at give danske e-handelsvirksomheder ringere konkurrencevilkår end andre europæiske e-butikker.

I langt de fleste tilfælde gælder reglerne på europæisk plan.

I de tilfælde kan Forbrugerombudsmanden frem over underrette andre landes myndigheder, hvis e-handelsregler bliver overtrådt i Danmark - og den mulighed har han tænkt sig at benytte.

De udenlandske myndigheder skal, ifølge en ny forordning fra EU, gribe ind, hvis de får en henvendelse fra Danmarks forbrugermyndigheder.

Og det er ikke Forbrugerombudsmandens fornemmelse, at disse myndigheder vil have en mindre stram fortolkning af reglerne i de spørgsmål.

Et politisk spørgsmål

I andre enkelte tilfælde har Danmark vedtaget strengere love end EU.

Men det er et politisk spørgsmål, hvor Henrik Saugmandsgaard Øes opgave udelukkende er at håndhæve reglerne.

"Virksomhederne må henvende sig til politikerne, hvis de vil have de regler ændret," siger Forbrugerombudsmanden, der i øvrigt har svært ved at tage klager fra virksomheder, der overtræder reglerne, helt seriøst.

"Hold nu op med at brokke jer, hvis I ikke følger reglerne," siger han.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS