Danske blog-kvinder chikaneres på nettet

God tone på bloggen: Danske bloggere må leve med chikane på deres blogs. "Det kommer i bølger," lyder det, efter dødstrusler mod amerikansk kvindelig blogger har ført til krav om retningslinjer for god opførsel på nettet.

Skær halsen over på hende. Hæng hende.

Nok synes dødstruslerne mod den amerikanske blogger Kathy Sierra særdeles ekstreme, men også danske kvinder kender til at få ubehageligheder smidt efter sig på deres blogs.

"Jeg har altså stået model til at blive svinet til på min person. Lige nu er der roligt, men det kommer lidt i bølger," siger Trine Thorendal, der i godt halvandet år har skrevet om sine tanker og oplevelser på bloggen Sille.

Er det overhovedet et voksent menneske?

"Jeg skriver jo meget om mænd og sex, men det er altså ikke hele min verden. Og nogle kan ikke forstå det. Det er nede på et på et plan, hvor man spørger sig selv, om man har at gøre med et voksent menneske, siger Trine Thorendal. Som et eksempel fremhæver hun en læser, der i ramme alvor foreslog hende at tage penge for sex, hvilket hun oplevede temmelig stødende, da der er pænt langt fra stor appetit på livet og så til prostitution.

Særligt efter hun har udtalt sig i medierne, kommer der som regel en byge af grimme kommentarer.

Bloggeren Katrine Thielke har været udsat for en person, der forfulgte hende gennem længere tid, både online og offline.

Hun bryder sig ikke om at gå i detaljer med sagen. Det kunne jo være at forfølgelsen blev genoptaget.

Trine Maria Kristensen, direktør for konsulenthuset Social Square, der rådgiver virksomheder om blogs, mener, at danskerne endnu har til gode at se så ekstreme udfald som i USA.

Code of conduct

Ifølge hende handler det blandt andet om, at man i Danmark har en noget andet debatkultur end i USA.

Opstandelsen omkring truslerne mod Kathy Sierra har her ført til et forslag om en Code of Conduct for god opførsel på nettet.

Bag forslaget står en række kendte internet personligheder, herunder blandt andet Jimmy Wales, der står bag online leksikonet Wikipedia.

Som første punkt fremgår det, at bloggere skal tage ansvaret for deres ord og reserverer retten til at slette indlæg, der ikke overholder almindelig god tone.

Som et andet væsentligt punkt slås det fast, at man ikke offentliggør indlæg, som man ikke kunne have sagt til modpartens ansigt uden for blogosfæren, i den virkelige verden.

I USA fik sagen stor opmærksomhed, da Kathy Sierra beskrev sin angst over de mange hadefulde udfald mod hende blandt andet på en blog drevet af den amerikanske forfatter og provokatør Christopher Locke.

Lige efter debatten tog fart tog han på sin blog, Rageboy, klar afstand fra den slags hadske angreb og dødstrusler mod Kathy Sierra.

Samtidig langede han kraftigt ud efter Sierra, som han kaldte en håbløs kraftidiot (her oversat fra hopeless dipshit, red.) for at have udpeget ham som bagmand for truslerne, og at hun ville komme til at vente rigtigt længe på en undskyldning fra ham.

I begyndelsen af april offentliggjorde de to dog et fælles indlæg vendt mod hadefulde indlæg på nettet.

Her understreger de dog også deres uenighed om, hvor grænserne går for debatten for nettet.

Christopher Locke holder på, at det frie ord har en sådan vigtighed, at man må leve med udtryk, der for mange er over grænsen for civiliseret tale.

Kathy Sierras pointe er, at internettet lige som det virkelige liv også har grænser for, hvad der skal accepteres.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job