Der er brug for handling, hvis ikke danskerne skal deles op i it-mæssigt A- og B-hold lyder det fra Socialdemokraterne, der har sendt en national bredbåndsstrategi på gaden.
Heri udstikker Socialdemokraterne en kurs, som skal give alle danske husstande adgang til bredbånd senest i 2009.
"Geografien må ikke sætte grænser for adgang og udviklingsmuligheder for borgere og virksomheder i Danmark," siger Magnus Heunicke, it-ordfører for Socialdemokraterne.
"Det er ganske enkelt uacceptabelt, at 40.000 husstande ikke kan få bredbånd i dagens informationssamfund, og det problem skal løses en gang for alle," fortsætter han.
Dermed ligger S langt hen ad vejen på linje med regeringen, da videnskabsminister Helge Sander (V) ofte har slået fast, at forudsætningen for at høste gevinsterne af øget digital forvaltning, er, at alle borgere har mulighed for at få en hurtig og billig bredbåndsforbindelse.
Det er i dag ikke noget problem for 98 procent af befolkningen, men over 40.000 danske husstande er reelt afskåret fra at tage aktiv del i digitaliseringen, da de ikke kan få bredbånd.
TDC skal levere bredbånd til alle
Men hvordan og hvor hurtigt skal man få de to sidste procent med på bredbåndsbølgen? Det er her, vandene skilles.
Regeringen har lovet danskerne, at alle husstande senest med udgangen af 2010 skal have adgang til bredbånd.
Midlet er blandt andet en landsdækkende licens til trådløst bredbånd, der sendes på auktion i juni i år, men den strategi giver Magnus Heunicke ikke meget for.
"Den er uambitiøs, falsk varebetegnelse og forbrugerfjendsk", siger han.
Strategien er uambitiøs, fordi den først når op på næsten 100 procents dækning i 2011.
Den er falsk varebetegnelse, fordi den stadig efterlader 6.000 husstande uden mulighed for bredbånd, og forbrugerfjendsk, fordi den giver selskaberne lov til at kræve dobbelt pris for en bredbåndsforbindelse på landet, mener han.
Derfor foreslår S, at staten indgår en teknologineutral aftale med TDC om at dække de sidste 40.000 husstande.
Modydelsen til TDC er at fritage selskabet fra de maritime nød- og sikkerhedstjenester, hvilket vil koste samfundet 70 millioner kroner om året.
S: 100 Mbit/s til alle i 2015
Socialdemokraterne mener også, at ambitionsniveauet for hastigheden på bredbåndsforbindelserne skal øges kraftigt, da bredbånd er ved at blive en ligeså kritisk del af husholdningen som el, vand og varme.
Den nuværende bredbåndsdækning på 98 procent er baseret på ADSL-hastigheden 512 Kbit/s.
"Den hastighed bliver i løbet af få år utilstrækkelig for mange. Eksempelvis skal man et godt stykke over 2 Mbit/s for at se tv via internet af bare rimelig kvalitet," siger Magnus Heunicke.
Derfor har den socialdemokratiske bredbåndsstrategi også det klare mål, at alle danskere skal have adgang til bredbåndsforbindelser på 100 Mbit/s i 2015.
"Det er ambitiøst, men absolut ikke urealistisk. Se bare på hvor meget hurtigere vores forbindelser er blevet de seneste fem år," siger Magnus Heunicke.
Midlet er at følge en markedsbaseret strategi, hvor der skal fokuseres på udbredelse, hastighed, innovation og konkurrence, når man fremover regulerer markedet.
Forbud mod kommunalt bredbånd fjernes
Det betyder eksempelvis konkret, at alle udbydere af højhastighedsbredbånd skal lukkes indenfor på det danske internetudvekslingspunkt (DIX).
Det skal forhindre de flaskehalse, som i dag medfører, at mange bredbåndskunder må nøjes med lavere hastigheder, end det, de betaler for.
Det problem skal også afhjælpes ved at der skabes en standard for måling af bredbåndshastigheder, så en kunde, der har bestilt en otte Mbit/s-forbindelse, ikke spises af med fire Mbit/s.
Socialdemokraterne foreslår, at kontrollen med en sådan standard placeres hos Teleankenævnet.
Derudover vil S oprette et it-infrastrukturlaboratorium, som bliver bredbåndsverdenens pendant til Vejlaboratoriet, der sikrer kvaliteten og rådgiver vedrørende vedligeholdelsen af det danske vejnet.
Derudover vil Socialdemokraterne også sætte en stopper for det forbud, som kommunale elselskaber har mod at rulle fibernet ud.
Det anser partiet nemlig for at være med til at bremse udrulningen af hurtige bredbåndsforbindelser til danskerne.
Forbuddet blev indført i 2004, hvor det blev slået fast, at bredbåndsnet ikke er en kommunal forsyningsvirksomhed på linje med el, vand og tv-signaler, og staten forbød kommuner i tyndtbefolkede områder at støtte bredbånd økonomisk.
Forbuddet ramte omkring 10 kommunale elselskaber og problemstillingen er måske mest udtalt på Bornholm, hvor kommunen på den måde er afskåret fra at udbygge en bredbåndsinfrastruktur, da det er svært at finde investorer, der vil skyde penge i den.
"I dag må kommunale elselskaber ikke involvere sig i projekter, der ikke direkte har noget med elforsyning at gøre. Denne modstand mod de kommunalt ejede selskabers innovation skal stoppes," mener Heunicke.
Socialdemokraterne slår dog samtidig fast, at der skal være en klar adskillelse mellem skatteindtægtsgrundlaget og kommunens fiberudrulning, så et eventuelt underskud fra fiberforretningen ikke kan overføres til elselskabet, så el-forbrugerne risikerer at stå med regningen, hvis bredbåndsinvesteringerne slår fejl.
"Det handler også om at skabe lighed. Hvorfor skal borgere i et område med forbrugerejede elselskaber være bedre stillet på bredbåndsfronten end i de områder, hvor elselskaberne er kommunalt ejede. Det er der ingen logik i," siger han.
