Så langt kan medierne faktisk komme på nettet

Foråret er kommet, og det første blad er sprunget ud. Fantastisk.

Og det er endnu tidligt på året, så måske springer flere blade ud i år.

Ja, måske vil der ovenikøbet springe et dansk blad ud.

Nej, det er nok for optimistisk.

Danske blade er jo gerne nogle år efter. Så det var som sædvanligt et amerikansk blad, der sprang ud. Dagbladet The Oregonian i Portland, Oregon, USA.

Afsted på Flickr
Det begyndte ved en demonstration mod Irak-krigen i Portland. The Oregonian sendte flere fotografer til demonstrationen, og da billederne løbende kom retur til redaktionen, fandt online-redaktøren på at lægge dem på billede-delingstjenesten Flickr.

Samtidig opfordrede avisen sine læsere til at lægge deres egne billeder fra demonstrationen på Flickr og give dem et bestemt tag.

Avisen linkede så til dette tag fra sin Irak-blog. Og læserne sendte over 200 billeder.

Dermed var The Oregonian sprunget ud i nettets store dele-verden.

Online-redaktøren, Mark Friesen, så, at det var godt, og nu lægger The Oregonian rutinemæssigt billeder på Flickr med links til historierne på avisens websted.

Andre klamrer sig til materialet
Andre aviser klamrer sig til deres dyrebare materiale.

De opretter måske billedserier på deres egne websteder, men de kunne ikke drømme om at kaste deres materiale i grams på Flickr eller lignende tjenester.

Det er jo bare for teenagere og glade amatører, synes de at mene.

Et rigtigt mediehus benytter ikke den slags.

Så avisernes billedserier er forbeholdt de faste besøgende på avisens websted.

De tiltrækker ikke en eneste ny besøgende, og de forsvinder efter kort tid. Det er dumt.

Sådan er det ikke med The Oregonians billeder på Flickr.

Her kigger hele verden på billeder
De er der, hvor hele verden kigger billeder.

De er tagget klogt, så man finder dem. De bliver liggende. Og her kommer det smarte: De linker alle til en eller flere historier på avisens websted.

Sådan.

The Oregonian kommer ud til en meget større målgruppe, og de udnytter deres materiale bedre.

Billederne er jo allerede taget, og det er alligevel kun de færreste af dem, der kommer i avisen.

Det koster ikke en dollar mere at lægge dem online.

Gid det var et tegn
Gid det er et tegn på, at de gamle medier er ved at opdage, hvad nettet kan, hvis man tør springe ud.

Tænk, hvis aviserne ville være en del af netsamfundet i stedet for at lege "Vi er det eneste netsted i verden".

I dag gemmer mediehusene sig for søgemaskinerne og linker ikke til andre netsteder.

Men tænk, hvad de kan drive det til, hvis de begynder at opfatte sig som en del af nettet.

Hvis de bruger Flickr og Utube, hvis de linker til del.icio.us, tilbyder bloggere trace-backs så vi kan se, hvem der har kommenteret artiklen og så videre.

Det er for tidligt at sige, hvad der kommer ud af initiativet fra The Oregonian, men jeg er ikke i tvivl om, at tanken er helt rigtig. Spring ud, del ud, bliv en del af verden. Nu.

Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.