Ballmer: Microsoft satser fortsat på Danmark

Topchef Steve Ballmer var fredag formiddag på lynvisit i Danmark for at fejre, at det er fem år siden, Microsoft overtog Navision. Han benyttede lejligheden til at slå fast, at Microsoft er kommet for at blive i Vedbæk.

Artikel top billede

Hvide telte på plænen uden for Microsofts campus-lignende byggeri i Vedbæk nord for København dannede fredag formiddag rammen om Microsofts fejring af femåret for overtagelsen af danske Navision.

Microsofts topchef, Steve Ballmer, var hovedpersonen ved festlighederne, som blev rundet af med en kort tale fra hans side, hvor han slog fast, at Microsoft er kommet for at blive i Vedbæk, og at udviklingscenteret er og bliver et meget vigtigt element i Microsofts bestræbelser på at æde sig dybere ind på ERP-markedet.

Skidt start

Udviklingscenteret, der officielt hedder Microsoft Development Center Copenhagen, er Microsofts største udviklingscenter efter hovedkvarteret i Redmond.

Næsten 900 mennesker har deres daglige arbejde hos Microsoft i Vedbæk, hvor de ERP-produkter, som Microsoft overtog med Navision, bliver udviklet.

Produkterne hedder i dag Microsoft Dynamics NAV (Navision) og Microsoft Dynamics AX (Axapta).

Microsoft har indtil videre haft svært ved at trænge så dybt ind på ERP-markedet, som selskabet har ønsket, og i modsætning til resten af den profitable Microsoft-koncern har ERP-forretningen først i seneste kvartal givet overskud.

På rette vej

Computerworld talte efterfølgende med Mogens Elsberg, der har det globale ansvar for Dynamics NAV og AX hos Microsoft. Han mener, at Microsoft er på rette vej.

"Det er ikke gået så hurtigt, som vi alle drømte om, da Microsoft købte Navision for fem år siden, men vi har i øjeblikket vækstrater på 17 procent, hvilket er væsentligt mere end markedet generelt, så det går absolut i den rigtige retning," siger Mogens Elsberg.

Han fortæller, at Microsoft fastholder udviklingsafdelingen i Vedbæk, selvom det udefra set måske kunne være en idé og flytte opgaverne til lavtlønslande.

"Det ville ikke give mening. Vi har spidskompetencer inden for blandt andet forretningsforståelse og Supply Chain Management i Vedbæk, som vi ikke kan finde andre steder i verden," siger Mogens Elsberg.

Banedanmark

Stamdatakoordinator

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job