Capgemini har succes med alternativ job-kampagne

Tema: Et ophedet jobmarked tvinger virksomheder til at rekruttere på nye måder. "Det ikke nok bare at sætte annoncer ind på stillingssiderne," lyder det fra Capgemini, der netop nu bruger millioner af kroner på at finde medarbejdere.

Tema: Stor mangel på medarbejdere præger it-branchen i Danmark, og det gør det svært for virksomhederne at finde de medarbejdere, der skal hjælpe dem med at realisere vækstambitionerne.

I januar måned vurderede IDC, at Danmark akut mangler 6.200 it-medarbejdere.

Derfor må virksomhederne tænke kreativt, hvis de skal skille sig ud fra mængden af jobopslag og vinde kampen om de attraktive it-medarbejdere.

Hos it-virksomheden Capgemini forsøger man netop det.

Det involverer blandt andet annoncer i syv aviser, bannerannoncer på 19 internetsites samt at gøre virksomhedens medarbejdere til ambassadører.

Pris: Knap to millioner kroner.

Stillingsannoncer er passé

Prisen kan synes høj, men det er nødvendigt, hvis virksomheden skal trænge igennem til nye medarbejdere, vurderer Lone Skjoldborg, kommunikations- og marketingschef hos Capgemini.

"De dygtige medarbejdere, som vi har behov for i dag, har generelt ikke behov for at læse stillingsannoncer, fordi de kan vælge og vrage mellem it-jobs. Det er blandt andet ud fra den betragtning, at vi valgte at gå en anden vej end at indrykke i stillingssektionen," siger hun.

I stedet er rekrutteringskronerne brugt til at indrykke hel- og halvsidesannoncer i første sektion i blandt andet Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten, ligesom også gratisaviserne MetroXpress og Urban har givet plads til Capgeminis jagt på medarbejdere.

Samtidig er kampagnen en del af virksomhedens brandingaktiviteter.

Medarbejderne hjælper til

Desuden er medarbejderne blevet trænet i at fungere som ambassadører for virksomheden, så de kan hjælpe med rekrutteringsprocessen.

Det kan ske dels ved at pege på lovende kandidater, men også til at sprede budskabet om, hvad Capgemini laver og på den måde indfange endnu flere potentielle medarbejdere.

"Vi har givet dem nogle værktøjer, der skal hjælpe ambassadørerne med at tale med potentielle kandidater, og fortælle dem, hvem Capgemini er," siger Lone Skjoldborg.

For ambassadørerne er der udsigt til en bonus på 15.000 kroner som tak for hjælpen, hvis en af de personer, de har udpeget, ender med at blive ansat i Capgemini.

100 ansøgere

For Capgemini har det givet pote, at bruge pengene på andre måder end de traditionelle stillingsannoncer.

Ifølge Lone Skjoldborg har cirka 100 potentielle medarbejdere reageret i løbet af den uge, kampagnen har kørt indtil videre.

"Hvis vi havde valgt en almindelige stillingsannonce, så havde vi ikke haft så mange ansøgere," vurderer Lone Skjoldborg.

Kampagnen kører videre indtil midt i juni måned.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S