Kompromis kan hindre standardkrig

Mens skyttegravene kun bliver dybere og dybere hos tilhængere af ODF og modstanderne, der hylder Microsofts OpenXML, bliver den åbenlyse løsning sjældent nævnt – en fusion til én superstandard.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

- Kan i ikke bare fusionere standarderne?

Det oplagte spørgsmål blev rejst for nylig, på Christiansborg. Politikerne og it-branchen mødtes til en debat om dokumentstandarder.

Politikerne skal snart vælge en standard for det offentlige. Valget står mellem ODF og OOXML.

Det var Keld Simonsen fra den danske Unixbrugergruppe DKUUGs bestyrelse, der rejste det logiske spørgsmål til Jørgen Bardenfleth, direktør for Microsoft i Danmark.

Direktøren svarede vævende, at det kunne han hverken afvise eller bekræfte som en mulighed.

"Det kan da godt være, at det er et idealistisk ønske, men jeg står langt fra alene med det," siger Keld Simonsen.

Han peger blandt andet på en opfordring fra EUs it-organ IDABC, som anbefaler en samlet standard. Det samme gør en lang række af de firmaer, myndigheder og organisationer, som har sendt høringssvar til It- og telestyrelsen, da handlingsplanen for de åbne standarder var i høring for nylig.

Ingen let løsning

En af Damarks førende eksperter på området, Mogens Kühn Pedersen institutleder på Copenhagen Business Schools institut for Informatik, er enig i at det optimale er en standard.

"Ideen med standarder er jo at alle skal kunne spille sammen," konstaterer han.

Mogens Kühn Pedersen er dog realistisk og forklarer, at det ikke er så simpelt.

"Problemet består i at OpenXML og ODF ikke er blevet til på de samme forudsætninger," forklarer Mogens Kühn Pedersen og fortsætter:

"Der er andre succeskriterier, og man har valgt nogle andre måder at strukturere det her på. Det er ikke bare to forskellige XML-implementeringer. Det er to principielt forskellige implementeringer."

Evig krig

Institutlederen fra CBS understreger, at det ikke er et krav i de store standardiseringsorganisationer, som ISO, at man finder frem til en standard.

"På nogle områder har der været evige krige om forskellige standarder mellem USA, Europa og Japan, men der er ved at være en stabilitet i flere lande og EU på it-området," siger Mogens Kühn Pedersen.

Han ser også en mulighed for en alternativ løsning på længere sigt.

"Kan vi ikke få et nyt fællesformat, kan de måske forenes i et tredje format," foreslår han og forklarer:

"Det tredje format er dedikeret til, hvad der kan betegnes som et egentligt dokumentformat. Et tilstrækkeligt format, så vi ikke skal sikre interoperabilitet til mere end dette. I dag bevæger vi os mod multimedieformater, som vanskeliggør interoperabilitet på forskellige platforme."

Keld Simonsen fra den danske Unixbrugergruppe mener, at der er flere muligheder for en samlet standard.

Den ene opstår, hvis ISO ikke vil certificere OpenXML, og Microsoft selv går aktivt ind i ODF-standardiseringen. Den anden kræver, at parterne bag ODF indarbejder så mange elementer som muligt fra OpenXML i nye udgaver af ODF.

Pres fra EU mod en standard

Et tredje alternativ er, at pres fra EU får Microsoft til at gå ind i et fælles arbejde om en standard.

ISOs tekniske komite kunne ifølge Mogens Kühn Pedersen godt stå bag en tredje standard. Men det kræver opbakning i de lande, der sidder med i komiteen.

Du kan læse mere om de åbne standarder i dagens trykte udgave af Computerworld.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner - Manufacturing (M&LS)

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos