Frederiksberg Kommune vil have e-valg i 2009

Frederiksberg Kommune har søgt Indenrigsministeriet og Videnskabsministeriet om lov til at bruge elektroniske stemmebokse ved kommunalvalget i 2009. En række andre større kommuner har vist interesse.

2009 bliver måske det første år, hvor danske borgere kan stemme på en byrådskandidat på en elektronisk stemmeboks.

Frederiksberg Kommunes borgmester, Mads Lebech (K), har nemlig sendt en ansøgning til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og videnskabsminister Helge Sander (V), hvor han beder om støtte til udvikling af elektroniske valg.

Indirekte skal ansøgningen også ses som en ansøgning om overhovedet at få lov til at afholde e-valg, oplyser Bjørn Thomsen, vicekommunaldirektør i Frederiksberg Kommune.

Elektroniske stemmebokse er kun første fase

I brevet skriver Mads Lebech, at han egentlig ønsker valg over internettet, men at han accepterer at starte med elektroniske stemmebokse.

Indenrigsministeriet har tidligere været forbeholdent over for internetvalg.

”Nøgleproblemet er, at stemmeafgivning hjemme eller på arbejdspladsen giver problemer med at fastslå vælgernes identitet, og at de ikke udsættes for påvirkning under stemmeafgivningen”, har Indenrigsministeriets valgkonsulent, Anne Birte Pade, tidligere sagt til Computerworld.

Frederiksberg Kommune har allerede været i kontakt med fem andre kommuner, der også overvejer elektroniske valg.

Ifølge Bjørn Thomsen drejer det sig om København, Glostrup, Høje Taastrup, Odense og Aalborg.

De samme kommuner benyttede elektroniske stemmelister ved sidste valg.

Det betød en kraftig reduktion af køerne til stemmeboksene, da de valgtilforordnede ikke skulle lede efter folks navne på lange papirlister.

Samarbejdsaftale med Fujitsu

Frederiksberg Kommune har desuden lavet et udkast til en samarbejdsaftale med Fujitsu, hvis et af de to ministerier godkender og tilfører penge til udviklingen af de elektroniske stemmemaskiner.

I så fald skal Fujitsu i første omgang lave en analyse af, hvordan elektroniske stemmebokse er opbygget andre steder.

Elektroniske stemmebokse benyttes i dag visse steder i lande som USA, Holland og Frankrig, mens det også er muligt at stemme over internettet i Estland.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S