Computerworld mener: Den mislykkede it-eksamination af tusinder af folkeskole-elever for et par uger siden er blot den seneste offentlige it-skandale.
Listen over tidligere mislykkede projekter, som er løbet økonomisk fuldstændigt af sporet, ikke har virket efter hensigten eller begge dele samtidig, er mistrøstigt lang.
Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda-projekt, forsvarets DeMars-system og hospitalernes EPJ er blot nogle af de kiksede projekter, som ikke alene har kostet skatteyderne milliarder af unødvendige kroner, men også givet informationsteknologien alvorlige image-skrammer til skade for digitaliseringen af Danmark.
Sådan er det også med den mislykkede it-eksamen, som sendte tusinder af skoleelever hjem i utide.
Det er jo et mindre projekt
Hvis det offentlige end ikke kan gennemføre en 9. klasses afgangseksamen med it – som er et relativt lille og ukompliceret projekt – hvordan skal befolkningen så kunne have tillid til, at vi kan gennemføre e-valg i Danmark?
Det er nødvendigt, at regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen opprioriterer håndteringen af de offentlige it-projekter helt anderledes på dagsorden.
Ellers venter blot nye skandaler på at ske.
Ministrene ved udmærket, hvad der skal til for at forhindre skandalerne.
Teknologirådet udsendte for snart seks år siden den såkaldte Bonnerup-rapport, som leverede konkrete svar på, hvad der skal til for at undgå it-skandaler i en epoke, hvor mængden af store offentlige it-projekter kun vil vokse.
Ifølge Bonnerup-rapporten skal projekterne være forankrede hos topledelsen, som skal sikre sig en moden it-organisation og en stærk risikostyring.
Trods anbefalingerne svigtede Skolestyrelsen klart på de sidste to punkter.
Styrelsen havde ikke de nødvendige it-kompetencer til at have fuld indsigt i eksamensprojektet – det fremgår af, at styrelsen efterfølgende har bedt om ekstern konsulentbistand til den opgave.
Samtidig var risikostyringen tydeligvis alt for passiv – styrelsen sørgede ikke engang for at have en papirprøve klar samme dag, hvis systemet skulle gå ned, selv om Cowi selv havde erkendt, at der var en risiko for dette.
Hvad angår forankringen af ansvaret for it-projekterne hos topledelsen er det bemærkelsesværdigt, at både Skolestyrelsen og undervisningsminister Bertel Haarder skyder skylden på leverandøren, Cowi.
Ansvaret ligger i Skolestyrelsen
Det er korrekt, at Cowi begik den fejl, som fik projektet til at mislykkes, men ansvaret for projektet ligger fortsat, klart og entydigt hos Skolestyrelsen.
At foregive noget andet ligner ansvarsforflygtigelse.
Den mislykkede afgangseksamen rejser spørgsmålet om, hvorvidt de offentlige ledere – politiske som administrative – overhovedet har lært noget af de tidligere års dyre it-skandaler.
Skatteyderne må have en berettiget forventning om, at de mange spildte it-milliarder som minimum har bidraget med indsigt og kompetencer blandt de offentlige ledere.
På seks år bør de fleste have været i stand til at stave sig igennem Bonnerup-rapporten.
Ikke desto mindre ser det ikke ud til at være tilfældet.
Det kalder på et kompetenceløft blandt de offentlige ledere og en central kontrolfunktion, som sikrer, at forudsætningerne for det vellykkede it-projekt rent faktisk er til stede i forbindelse med de enkelte projekter.
Det ville være naturligt at lade regeringens eget Digitale Taskforce, som sorterer under Finansministeriet, spille en sådan rolle.
Samtidig kunne det være værd at overveje, om det ikke skal have klare og tydelige konsekvenser for ledelsen at forsømme rettidig omhu i forbindelse med it-projekter.
Vi kan ikke leve med en offentlig ledelsesindsats af den kvalitet, som vi har set demonstreret i forbindelse med folkeskolens afgangseksamen.
Det er uacceptabelt i en situation, hvor digitaliseringen griber stadig dybere ind i den offentlige infrastruktur og dermed samfundets evne til at fungere.
Det er på høje tid at stoppe de offentlige it-skandaler.
