A.P. Møller - Mærsk dropper jobkartel-aftaler

Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk, fjerner jobkartel-aftale med IBM. Det sker efter en periode med hård kritik af de omstridte aftaler, der binder medarbejdere til deres job.

Jobkartel-aftalen mellem IBM og A.P. Møller Mærsk er fjernet.

Det er meldingen fra Danmarks største virksomhed A.P. Møller – Mærsk, der fjernede aftalerne i januar 2007 - to måneder efter, at Computerworld kunne afsløre, at A.P. Møller - Mærsk og IBM havde en hemmelig jobkartel-aftale med hinanden.

"Den gamle aftale blev ændret, og den omtalte jobklausul ophævet i januar 2007, efter at vi i i efteråret 2006 havde meddelt vores medarbejdere, at vi ikke havde i sinde at håndhæve klausulen," oplyser A.P. Møller – Mærsk til Computerworld.

Massiv kritik

Siden Computerworlds afsløring har kritikken haglet ned over aftalerne, og fagforeningerne har kaldt det alt fra stavsbinding til genindførsel af slaveri.

Men det er altså nu fortid hos A.P. Møller- Mærsk.

"Hovedaftalen imellem de to virksomheder (IBM og A.P. Møller - Mærsk. Red) indeholder ikke nogen jobklausuler, og da den internt i gruppen sætter standarden for alle aftaler mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk bør der i princippet ikke findes nogen jobklausuler. Det kan tilføjes, at det ikke er i vores interesse at have jobklausul-aftaler," oplyser rederigiganten til Computerworld.

Firmaet har ikke yderligere at tilføje og ønsker ikke at uddybe, hvorfor virksomheden har valgt at ophæve jobklausulen, forklarer pressemedarbejder Rikke Fabian Jensen fra A.P. Møller - Mærsk.

Tidligere aftale

Aftalen mellem IBM og A.P. Møller - Mærsk blev oprindeligt indgået mellem A.P. Møller - Mærsk og Mærsk Data i maj 2004, da forhandlingerne om et frasalg af Mærsk Data til IBM var ved at falde på plads og A.P. Møller - Mærsk ønskede at gøre Mærsk Data mere attraktiv over for bejleren.

Da salget faldt på plads 17. august 2004, overtog den nye Mærsk Data-ejer, IBM, de juridiske forpligtelser i aftalen.

En af forpligtigelserne var en såkaldt non-solicitationsklausul, der forbyder virksomhederne på nogen måde at ansætte hinandens medarbejdere.

Denne klausul er nu fjernet.

IBM, der har meldt ud at den ønsker færrest muligt jobklausuler, ønsker ikke at kommentere hvorvidt der i dag eksisterer en jobklausul med A.P. Møller - Mærsk.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job