Net-ivrige Grønland vil have søkabel ud til verden

Tele Greenland oplever så stor vækst i internettrafikken, at selskabet allerede om to år vil have købt al den satellitkapacitet, der findes ud af landet. Selskabet er derfor tvunget til at lægge et søkabel.

Artikel top billede

Fremskrivningen af den nuværende vækst i internettrafikken i Grønland på 50-60 procent om året viser en klar konklusion: I løbet af 2009 vil det være umuligt for Tele Greenland at købe mere tele-, data- og internet-kapacitet til omverdenen fra Grønland. 

Forbindelserne er nemlig i dag udelukkende baseret på satellit, og der er simpelthen en grænse for, hvor meget kapacitet, der udbydes i Grønlands del af verden.

Dermed er der også en grænse for, hvor meget det overhovedet er muligt for Grønland at købe på det internationale marked for satellitforbindelser med de nuværende jordstationer.

Søkabel kan løse problemet

Derfor har Tele Greenland på sin generalforsamling i sidste uge besluttet at igangsætte et detailstudie af mulighederne for at lægge et søkabel til Nordamerika og Island, hvorfra der kan købes adgang til et kabel, som går via Færøerne til Europa.

Detailstudiet består blandt andet i en havbundsundersøgelse.

Det betyder, at et skib i løbet af denne sommer skal sejle den påtænkte kabelføringsrute og undersøge havbunden der, hvor kablet skal ligge.

Herefter skal der udarbejdes et detaljeret udbud, og hvis de indkomne tilbud overholder den ramme, som selskabet har opstillet, slår selskabet til og lægger kablet.

600 Gbit/s

Der bliver tale om et kabel med en kapacitet på op til 600 gigabit/sek - en væsentligt forøgelse af de nuværende omkring 200 megabit/sek. som selskabet råder over via satellitterne.

Det er Tele Greenland selv, der kommer til at stå for investeringen i søkablet, der ventes at komme til at koste 600-700 millioner kroner.

Med kablet vil det blive muligt at udbyde andre prismodeller, f.eks. flatrate-internet i visse dele Grønland. I dag er der volumen-taksering på alle internetabonnementer til private i Grønland.

Prisen fra tele-monopolet Tele Greenland er 42 øre per megebyte, og der er på grund af satellitforbindelsen ikke de store muligheder for at opnå mængderabat.

Billigere søkabler

At beslutningen om at gå videre med søkabelplanerne kommer nu, skyldes primært prognosen, som viser at i år 2009 er satellitforbindelserne fyldt op.

Men det spiller også ind, at prisen på internationale søkabelforbindelser er faldet væsentligt i pris i forhold til tiden omkring og lige efter dot-com bølgen. Tele Greenland regner med at kunne spare 40-50 procent i forhold til dengang. 

Endelig spiller det ind, at Intelsat, som i dag er primærleverandør af Grønlands satellitforbindelser ud af landet, er blevet opkøbt af en kapitalfond.

Det gør Tele Greenland usikker på, om Intelsat fortsat kan og vil levere den vare, som det grønlandske samfund er så afhængig af.

Selskabet vil med søkablet i stedet komme til at råde over infrastrukturen selv, og dermed undgå den usikkerhed den store afhængighed af Intelsat giver. 

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job