Succes, dit navn er Google.
Om noget er den californiske internetvirksomhed Google indbegrebet af den gode succes.
Ganske gratis kan du, jeg og vores farmor bruge Google til at maile, søge, shoppe og blogge på nettet. For slet ikke at tale om de myriader af andre services, som Google også tilbyder.
Succesen har fyldt milliarder af dollars i Googles pengetank, som selskabet nu bruger flittigt til at udvide butikken og komme ind på nye markeder.
Går efter erhvervslivet
Nu går Google også målrettet efter erhvervskunderne. Endda i direkte konkurrence med giganten Microsoft – hvis magt og vælde indtil for få år siden syntes urørlig.
Selskabet har lanceret et rigtigt Lars-Larsen-godt-tilbud-til-dig til det danske erhvervsliv.
I stedet for at bløde mange tusinde af kroner hvert år til Microsoft, så brug Googles kontorprogrammer til få hundrede kroner om året.
Alt sammen under det fælles motto: Do no evil.
Og i den offentlige mening lever Google til fulde op til ordene ved at prikke til Microsoft – en gigant med et grimt ry for at misbruge sit næsten monopol på styresystemer til pc’er.
Vældig fint alt sammen.
Men slå op i dagens udgave af Computerworld, og du vil se, hvordan Google samarbejder med de kinesiske myndigheder om at knægte ytringsfriheden.
Kan ryste brugernes tillid
Det kan ryste brugernes tiltro til Googles kerneforretning – søgemaskinen - som skal levere troværdig information til brugerne.
Google filtrerer nemlig internettet, så kinesere ikke har adgang til forbudte ord eller emner. De kinesiske brugere får dermed ikke den vare, som Google angiver at levere med sin søgemaskine.
Google i strid med egne værdier
Hvordan harmonerer det med Googles virksomhedsfilosofi, der ligger offentligt til skue på nettet. Under punkt seks står der som overskrift:
"You can make money without doing evil."
Eller hvad med overskriften til punkt fire på samme liste?
"Democracy on the web works."
Selv pointerer Google, at selskabet overholder de landes love, som selskabet driver forretning i. Lige som selskabet overholder tyske forbud mod at henvise til nazistisk indhold, så efterlever man kinesiske forbud mod søgeresultater på Tiananmen (Den himmelske Freds Plads), hvor de kinesiske kampvogne i 1989 blev sat ind mod en demonstration. Dødstal ukendt.
Kinesisk vækst trækker
Google har lige som tusinde af andre virksomheder – danske, amerikanske og andre – valgt at drive forretning i Kina. Et marked i hastig vækst.
Og Googles aktionærer – selskabets ejere – har i hvert fald ikke tænkt sig at fraskrive sig mulighederne for at få deres del af den økonomiske vækst i Kina.
Et flertal af Googles aktionærer afviste tidligere på måneden et forslag om at afholde sig fra censur i lande som Kina. Det strider ikke mod Googles grundlæggende værdier at operere i det kinesiske marked, var synspunktet.
Set fra et enøjet kommercielt synspunkt er det fuldkomment korrekt.
Men lyder det ikke som en rigtig dårlig forretningsmæssig idé at svække Googles produkt – altså at levere troværdig information? Og dermed give køb på selskabets troværdighed for at tækkes de kinesiske myndigheder?
Måske. Måske ikke.
Forretning og etik
Google er en forretning, der vil operere både på det danske som det kinesiske marked, hvor det amerikanske selskab er en ganske bette lille nuser sammenlignet med de lokale konkurrenter som den populære søgemaskine Baidu.
Hvis hjemmeside – www.baidu.com – minder meget om den enkle, hvide Google-side.
Lige som Google samarbejder Baidu med de kinesiske myndigheder om at filtrere uønskede data fra.
Som direktøren for det danske kulturinstitut, dARTex, i Beijing, Eric Messerschmidt, påpegede overfor Computerworld, så er begrebet censur et vestligt koncept.
Kineserne tror ikke på én sandhed
Og i en vis forstand absurd set i en kinesisk kultur, hvor der aldrig har været tradition for at udtrykke sig så direkte som i Vesten. Ord og tegn kan typisk forstås på mere end én måde.
"Kineserne tror simpelthen ikke på, at der én sandhed," siger Eric Messerschmidt.
Skal Google – som selskabets aktionærer håber – vokse sig stor i Kina, må selskabet bøje ryggen for de kinesiske krav.
At Googles ellers så kridhvide image får sig nogle sorte pletter er en del af prisen for at operere i det kinesiske marked.
Google filtrerer virkeligheden
I dag er Google et af verdens stærkeste varemærker, der nok har råd til den kritik, som kommer fra vestlige menneskerettighedsorganisationer.
Men hvor mange pletter skal der til, før Google ikke længere er så attraktiv for danske virksomheder? Hvad nu hvis brugerne begynder at tabe troen på, at Googles søgemaskine også filtrerer virkeligheden uden for Kina?
Også selv om Google ikke opfører sig meget anderledes i Kina end konkurrenterne. Forskellen er bare, at de ikke som Google har iført sig en glorie som den gode.
Læs meget mere om Google i fredagens trykte udgave af Computerworld.
