Ib Kunøe tjente en halv milliard sidste år

Med 30 helt eller delvist ejede selskaber i porteføljen nåede it-entreprenøren Ib Kunøes personlige holdingselskab sidste år et overskud på næsten en halv milliard kroner.

Artikel top billede

It-entreprenøren Ib Kunøes personligt ejede holdingselskab Consolidated Holdings er en guldrandet forretning, der sidste år øgede egenkapitalen med en halv milliard og nåede et overskud på yderligere en halv milliard kroner.

"Holdingselskabet driver egentlig ikke selvstændig virksomhed og er derfor afhængig af, om kursen på de aktier, selskabet ejer, går op eller ned," siger Ib Kunøe.

30 selskaber i hus

Consolidated Holdings, der omfatter 18 konsoliderede datterselskaber og 12 associerede virksomheder, nåede sidste år et resultat efter skat på 481 millioner kroner.

"Især Ementor-koncernen tæller meget i det regnskab, og udviklingen har vist, at vi gjorde det rigtige, da vi sidste år fusionerede Ementor med Topnordic," siger Ib Kunøe.

Driften af holdingselskabet er i sig selv en underskudsgivende forretning. I 2006 år endte det primære driftsresultat således på minus 7,1 million kroner.

317 plus 165 millioner

Det underskud blev der hurtigt ændret på, da der tikkede 317 millioner kroner ind fra de tilknyttede datterselskaber som eksempelvis Gatetrade, Supportkompagniet og et ejendomsselskab og derudover 165 millioner fra de associerede virksomheder, der omfatter Columbus IT Partner, Ementor og pr-bureauet Morsing PR.

På trods af de enorme indtægter slap Kunøe med at betale 617.000 kroner i skat, mens egenkapitalen voksede fra 832.000 kroner til 1,3 milliard kroner.

"Det er rigtigt, at vi ikke betaler skat i Consolidated Holdings, men det gør til gengæld alle datterselskaberne," pointerer Ib Kunøe.

Med så mange aktieposter med bestemmende indflydelse i it-relaterede selskaber både herhjemme og i Norge har Consolidated Holdings en vis indflydelse på it-branchen.

Bestemmende indflydelse

For eksempel sidder Ib Kunøe med en bestemmende indflydelse i Topnordic/Ementor Norge, Gatetrade, Columbus IT og Danware, hvor Topnordic har fået monopol på at levere printere og forbrugsstoffer til hele det statslige område. Derudover er selskabet en af kun tre leverandører, der må levere pc’er til staten.

I ledelsesberetningen betegnes resultatet som "særdeles tilfredsstillende" og det slås fast, at forventningerne til indeværende år er at "fortsætte den nuværende investeringspolitik."

"Ementor har som mål at omsætte for 20 milliarder kroner i 2010, og vi omsætter for 13 milliarder nu, så selv om vi vokser organisk, så bliver vi nødt til at købe yderligere op for at nå målet på de 20 milliarder," siger Ib Kunøe.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S