Digital strategi: Gavebod eller bod og bedring?

ComputerViews: Penge gør det ikke alene. Nu skal politikere og topledere i det offentlige tage ansvar for digitaliseringen. Spørgsmålet er om de er modne til deres egen medicin.

ComputerViews: Tallene og de floromvundne ord er ikke til at tage fejl af. Digitalisering er på vej helt ind på regeringstoppens skriveborde.

Men spørgsmålet er om politikerne er modne til deres egen medicin.

I søndags præsenterede finansminister Thor Pedersen, KL-formand Erik Fabrin og Bent Hansen fra Danske Regioner en økonomiaftale, som skaber rammen om digitaliseringen af det offentlige.

I de kommende måneder vil det vise sig, om de også er villige til at smøge skjorteærmerne op og tage fat i det digitaliseringsprojekt de tilsammen har lovet over 300 millioner kroner til.

Politikerne har skrevet en check, der umiddelbart vil kunne dække for en lang række fornuftige projekter.

Borgerportal, fælles brugerrettighedssystem og en ny digital signatur bebuder en strålende fremtid for digital forvaltning.

Men spørgsmålet er stadig om politikere og offentlige topledere ude i kommunerne, i styrelserne og på de bonede gulve i ministerierne er klar til at tage et ansvar.

Gode varsler

To ting tyder på, at der for alvor er handling bag ordene:

For første gang er der afsat en større pulje penge til en digital strategi.

Og det er Styregruppen for Offentlige Samarbejder, STS, der skal holde styr på penge og projekter. Gruppen består af toppen af embedsapparatet i både ministerier, KL og Danske Regioner.

Men er det nok til at give ringe i vandet helt ud til den kommunale forvaltning.

Og mindst lige så vigtigt.

Er der vilje til at droppe traditionel tænkning i fagområder og i stedet samarbejde på tværs i nye domæner? Det kræver, at ministre og ministerier skal sluge kameler.

Erfaringen viser, at store it-projekter skal forankres tæt på ledelsen. Med 34 projekter på programmet er der god grund til bekymring.

Det er altså tvingende nødvendigt, at styregruppen tager tyren ved hornene og kræver god og veldokumenteret projektstyring i alle projekterne.

Farligt fællesskab

Udfordringen bliver ikke mindre af, at den nye strategi er fælles for den offentlige sektor.

De fælles målsætninger og konkret samarbejde er ubetinget et gode.

Men fællesskab må ikke betyde, at ansvarsfordelingen bliver diffus og projekter ender med at falde på gulvet mellem de tre parter.

Faren for fiasko er tilsyneladende konstant, når det gælder de store offentlige it-investeringer.

Måske fordi politikerne interesserer sig mere for velfærd og folkeskole end datastandarder og digitale signaturer.

Det kan dog ændres med den nye digitaliseringsstrategi.

Anders Fogh Rasmussen og ikke mindst finansminister Thor Pedersen kæmper for at finde det værktøj, der kan hjælpe dem med at gennemføre kvalitetsreformen.

En reform, som handler om at styrke den offentlige sektor, blandt andet gennem dokumentation og vidensdeling.

It bliver en vigtig faktor på to måder:

Nye it-services til borgerne kan øge tilfredsheden og endelig skal it hjælpe Thor Pedersen med at effektivisere arbejdet.

Ikke for at spare penge, men for at sikre sig mod færre medarbejdere.

Det kan vise sig, at it bliver rygraden i Anders Fogh Rasmussens store projekt frem mod næste valg.

Man kan så spørge sig selv om en investering af cirka 300 millioner de næste tre år overhovedet er nok til at flytte noget. Det svarer til prisen på et stort projekt – alene digitaliseringen af tinglysningen ligger i samme prisklasse.

STS - Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder

Styregruppen har ansvaret for at føre digitaliseringsstrategien ud i livet. Den består af:

Departementschef i Finansministeriet Christian Kettel Thomsen
Administrerende direktør i Danske Kommuner Peter Gorm Hansen
Administrerende direktør i Amtsrådsforeningen Kristian Wendelsboe
Departementschef i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Uffe Toudal Pedersen
Departementschef i Økonomi og Erhvervsministeriet Michael Dithmer
Departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet Christian Schønau

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job