Dansk it-succes: Nu skal konsulenterne til fadet

Leverandør af systemer til forsikringsbranchen har åbnet en ny afdeling med konsulenter. Satsningen skal bidrage til en omsætningsfremgang på mindst 25 procent.

Edlund skal ikke længere blot udvikle systemer til forsikrings- og pensionsbranchen.

Nu er selskabet også begyndt at ansætte konsulenter.

"Vi hjælper kunderne med at teste og kravspecificere de programmer, som de vil have lavet. Det vil øge vores omsætning, så det er en logisk vej at gå," siger administrerende direktør Erling Edlund.

Får plads på Silicon Hills

Konsulenterne får plads i den række af pragtvillaer i Valbys Carlsberg-kvarter, som Edlund råder over.

Stifteren Erling Edlund har tidligere kaldt området for Silicon Hills.

Udover konsulenterne regner Edlund med mindst en ny kunde og et øget salg til de eksisterende kunder, som tæller blandt andre ATP og Skandia.

Årsrapporten taler om en omsætningsfremgang på 25 procent, men de nyeste bud er endnu højere, fortæller Erling Edlund.

"Vi skal jo have noget at lave, når vi bliver ved med at ansætte folk," siger han. Virksomheden har ansat 19 medarbejdere alene i dette halvår.

Ikke på vej til udlandet endnu

Til gengæld er omsætningen stagneret mellem 2005 og 2006. Det skyldes ifølge Erling Edlund, at regnskabet for 2005 var præget af forhåndsbetalinger fra nye kunder.

Selvom omsætningen ikke steg, fik Edlund dog endnu et par millioner ekstra i kassen. Overskuddet endte på 25,8 millioner. Virksomheden har overskudsdeling, så personalet deler 20 procent af overskuddet.

Edlund vandt sidste år Computerworld Top 100 i kategorien "branchesoftware". Dengang fortalte Erling Edlund, at de snart ville satse mere på det udenlandske marked. Virksomheden fortæller at planerne stadig er gældende, men der er endnu ingen udenlandske aftaler.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job