Gates' drøm om tavle-pc'en i vasken

I 2001 erklærede Bill Gates, at tavle-pc'en ville dominere markedet i 2006, men sådan er det overhovedet ikke gået.

Artikel top billede

Bill Gates præsenterede Windows XP Tablet PC Edition den 7 november 2002 i New York.

Touchscreen i stedet for tastatur blev ikke en megasællert, og trods stigende salgstal forbliver tavle-pc'er en niche.

Til Comdex-messen i 2001 annoncerede Microsoft-stifteren Bill Gates ellers, at tavle-pc'erne ville være den mest solgte pc-type i USA fem år efter.

Sådan er det bestemt ikke gået. På verdensplan blev der, ifølge analyseinstituttet IDC, i 2006 solgt lidt over 1 million tavle-pc'er, hvilket er meget langt fra de næsten 83 millioner solgte bærbare computere.

Traditionel tavle-pc er død

Pc-producenterne har også næsten måttet droppe den version af tavle-pc'en, der kun består af en pen og en touchscreen.

I dag har de fleste tavle-pc'er også et tastatur, men det er muligt at vende skærmen, så den dækker for tastaturet. Størrelsen ligger stadig et sted mellem en stor PDA og en lille bærbar.

Ifølge IDC var salget af tavle-pc'er i 2006 på 3.300 i Danmark. Det var et fald på 500 i forhold til 2005, men dog højere end de 1.700 i 2004.

"De er for dyre i forhold til, hvad man får ud af tavle-pc'er. Det er alt for begrænset, hvor mange der har behov for at vende skærmen for at skrive på den," siger Anders Elbak, analytiker hos IDC.

"Der mangler stadig en killer-applikation, og jeg kan ikke se, hvor den skal komme fra."

Vista gav ikke gennembruddet

For to år siden mente Fujitsu Siemens, at Microsoft Vista ville betyde et større rykind af kunder til tavle-pc'er, men sådan er det ikke gået. Pc-leverandøren forventede, at Vista ville blive leveret med håndskriftsgenkendelse på dansk, men Microsoft valgte kun at fokusere på de store sprog.

Derfor er tavle-pc'erne stadig en klar niche hos Fujitsu Siemens. Og det vil de også fortsat være, selv om Microsoft endnu en gang lover at understøtte dansk i sin næste version af styresystemet.

"Der skal være et ekstra behov, før man gider tegne eller skrive med en pen," siger Christopher Glerup, produktchef hos Fujitsu Siemens.

Håndværkere vil tegne på skærm

Trods niche-status er tavle-pc'er dog i vækst hos Fujitsu Siemens for tiden. Et af vækstområderne er sundhedssektoren, der langsomt bevæger sig fra PDA'er op mod de mere funktionsrige tavle-pc'er.

Udbredelsen af mobil bredbånd har også betydet et boost i salget til entreprenører, brolæggere, havearkitekter og lignende.

En brolægger kan nu måle et område op, lave en tegning, udregne en pris og med det samme sende tilbud og tegning i en e-mail.

Derfor er det også en tavle-pc lidt større end et A5-ark og med indbygget sim-kort – og dermed bredbånd – som er Fujitsu Siemens' bedst sælgende tavle-pc.

"Den fylder ikke mere end den blok, som de plejer at have med. Blokken giver bare dobbeltarbejde, fordi de skal tilbage og tegne ind på computeren," siger Christopher Glerup.

Han fortæller dog, at udviklingen stadig går lidt langsom, fordi håndværkerne vil se en tavle-pc i brug, før de køber en.

Forbruger-version hitter

HP har en ny type tavle-pc, der får salget af miniaturecomputerne til at stige en smule. Men faktisk vil HP slet ikke kalde computerne for tavle-pc'ere, selv om de fungerer på nogenlunde samme måde.

"Det er en underholdnings-pc'er til musik og film, hvor du så bare kan trykke på skærmen, i stedet for at bruge en mus," forklarer Mogens Balle, markedschef hos HP.

Maskinen er ikke HP's største sællert, men har dog solgt "et par tusinde" det halve år, den har været på markedet. Hvis udviklingen fortsætter, vil den maskine alene have solgt mere, end alle slags tavle-pc'er i 2006.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job