Medarbejderflugt hos IBM's datterselskab

Mere end hver 10. medarbejdere i DMdata forlod jobbet i 2006, efter IBM overtog selskabet. I samme periode medvirkede mange af DMdata-medarbejderne i udviklingen af det forretningskritiske containerbooking-system til Maersk Line.

Artikel top billede

Det fik alvorlige konsekvenser for topchef Jess Søderberg hos A.P. Møller - Mærsk, at medarbejdere hos DMdata forlod selskabet, da IBM overtog det.

Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.

Der var godt gang i svingdørene hos IBM, umiddelbart efter den verdensomspændende it-koncern overtog de danske it-selskaber Mærsk Data og DMdata i 2004.

I 2006 forlod 13 procent af medarbejderne fra det tidligere DMdata IBM-koncernen.

Desuden faldt medarbejdertilfredsheden voldsomt - især blandt de medarbejdere fra Mærsk Data og DMdata, som IBM overtog.

Ifølge en kilde var det mange af disse medarbejdere, der netop i samme periode var i færd med at udvikle nye it-systemer til Maersk Line til blandt andet containerbooking.

Systemerne har siden spillet en betydelig rolle i de alvorlige problemer for Maersk Line, der blandt andet var årsagen til den omfattende ledelsesrokade i A. P. Møller - Mærsk den 22. juni i år.

DMdata dybt involveret

Statistikken over opsigelser og oplysningerne om IBM's generelle medarbejdertilfredshed fremgår at dokumenter, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

Endvidere viser de, at begrundelserne for at forlade virksomheden skyldtes fusionen med IBM.

DMdata stod især for den fysiske infrastruktur og drift, mens Mærsk Data stod for kontakten til kunden A. P. Møller - Maersk.

I perioden fra januar 2006 til november 2006 mistede DMdata 145 ud af 1114 medarbejdere. Det svarer til en afgang på 13 procent.

Ifølge interne mødereferater blev problemet set på med alvor af IBM, der blandt andet gennemførte systematiske opsigelsesaftaler for at bremse antallet af opsigelser.

"Take over"

Årsagen til opsigelserne fremgår også af papirerne og retter sig primært mod IBM.

Medarbejderne peger blandt andet på en tilværelse med for lange kommandoveje, bureaukrati, mindre grad af dialog og en manglende omstillingsparathed hos IBM.

Endvidere havde flere medarbejdere hæftet sig ved administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensens brug af ordet fusion, da der reelt var tale om et "take over".

Personaledirektør: Utilfredshed
I samme periode var medarbejdertilfredsheden også helt i bund.

Tilfredshedsundersøgelsen blev foretaget af IBM, og den viste, at det især var ansatte hos de to nyindlemmede selskaber, der var utilfredse.

"Siden integrationen begyndte, har vi set en støt nedadgående trend i medarbejdertilfredsheden, og i fjerde kvartal sidste år gik det for alvor stærkt med en markant nedgang, særligt hos medarbejdere, som er kommet til IBM via opkøb, mens resten af organisationen var nogenlunde stabil," siger personaledirektør Claus Gylling i papirerne fra undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at tilfredsheden er på vej op, men om det skyldes, at de utilfredse har forladt virksomheden fremgår ikke af undersøgelsen.

IBM afviser problem

IBM's pressechef Marie-Louise Arnfast har kun få kommentarer til oplysningerne.

"Med hensyn til IBM's evne til at levere det, vi er blevet bedt om, så må jeg henvise til de udtalelser, som ledelsen i A.P.Møller - Mærsk har fremsat ved flere lejligheder," siger hun.

Hun fortsætter.

"IBM's evne til at fastholde medarbejdere er i øvrigt mindst lige så god som branchens i almindelighed ifølge vores vurdering." siger hun.

Computerworld vil meget gerne høre fra personer, der kan kaste endnu mere lys over it-problemerne hos Mærsk. Kontakt venligst journalist Kristian Hansen på k.hansen@cw.dk

Tilbage til artikel-oversigten: It-arven hos A.P Møller.

Everllence

Head of Digital Solutions

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

TD SYNNEX Denmark ApS

Networking Presales Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job