Google fandt faktura på DK Hostmasters website

En dansk blogger fandt et link til en faktura på DK Hostmasters hjemmeside på Google. DK-Hostmaster afviser sikkerhedshuller.

Artikel top billede

Sådan så det resultat ud, som Asger Lund Pedersen fik frem på sin skærm.

Bloggeren Asger Lund Pedersen fandt ved en tilfældighed på Google et link til en kundes betalingsside.

Betalingssiden lå på DK Hostmasters hjemmeside og indeholdt blandt andet kundens faktura. Med oplysningerne i fakturaen var det teoretisk muligt for ham at logge ind på kundens selvbetjening og ændre på indstillingerne.

Fejlen skyldtes ifølge DK Hostmasters kommunikationsdirektør Lotte Seheim, at kunden havde lagt fakturaen ud på sin egen hjemmeside.

Fakturaen indeholdt et link til betalingssiden, og på den måde fandt Google den. DK Hostmaster har krydstjekket, at det ikke er muligt for Google at finde fakturaer på andre måder.

Kunden har nu fået en ny pinkode. Desuden virker linket fra Google ikke mere.

Gæt url'en

Sagen betød dog, at Asger Lund Pedersen undersøgte sikkerheden bag DK Hostmasters håndtering af fakturaer nærmere.

Fakturaerne på DK Hostmasters hjemmeside ligger åbne, så man blot skal benytte den rette url – det man skriver ind i adressefeltet på browseren - til at komme ind på dem. Alle url'er er ens, bortset fra tal, der repræsenterer kontonummeret og fakturanummeret – begge på syv cifre.

Når man først har adgang til en faktura, er det også muligt at se pinkode, så man kan logge på selvbetjeningen og kontrollere domænet.

Ikke et sikkerhedshul

Bloggeren Asger Lund Pedersen havde fundet en lettere kringlet måde til at finde kontonummeret, hvorefter at det var muligt at komme ind på siden med et såkaldt brute-force-angreb. Her starter man simpelthen at komme ind på siden ved at prøve syv-cifrede tal fra en ende af, indtil man rammer det rigtige fakturanummer.

DK Hostmasters kommunikationsdirektør Lotte Seheim erkender, at metoden er mulig, men siger, at domænebestyreren ikke anser det som et sikkerhedshul, da kontonumrene slet ikke er hemmelige.

Hun vil ikke garantere mod, at hackere får adgang til fakturaer, men mener, at metoden med at bruge fakturanummer og kontonummer generelt er sikker nok.

DK Hostmaster er ikke Fort Knox

"Måske kan du få fat i bruger-id eller kontonummer, men mangler du fakturanummeret, så kan du ikke komme ind," siger Lotte Seheim.

Det kan man dog godt, hvis man har de rette værktøjer, men sikkerheden skal ses i forhold til prisen på 45 kroner for administration af domænenavne, siger Lotte Seheim.

"Vi er bestemt ikke Fort Knox, men vi mener, at vores sikkerhed står i forhold til vores kunders behov," siger hun og understreger, at DK Hostmaster ikke har oplevet problemer med identitetstyveri.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Technical

    Uspecificeret arbejdssted

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S