EU: OK at beskytte netpirater

EU vil ikke forpligte internetoperatører til at afsløre identiteten på mistænkte fildelere.

Internetoperatører er ikke forpligtet til at aflevere personlig information om personer, der er mistænkt for fildeling på nettet.

Det siger en rådgiver hos EU's højeste domstol.

Udtalelsen kommer fra Juliane Kokott, der er en af rådgiverne ved EU-domstolen. Hun fortalte onsdag i sidste uge, at "medlemsstater i EU har ret til at udelukke afslørende personlige oplysninger om internettrafik i civile sager."

Internetoperatørerne skal dog stadig samarbejde, når det handler om straffesager, skriver The EU Observer.

Sagen blev bragt for domstolen af den spanske organisation Promusicae efter, at telefirmaet Telefonica nægtede at udlevere navne og adresser på ejerne af computere, som organisationen mener blev brugt til ulovlig fildeling med Kazaa.

Promusicae krævede de personlige oplysninger for at kunne indlede retslige skridt mod fildelerne. Men Telefonica fastholdt, at firmaet kun kunne udlevere personoplysninger i forbindelse med kriminalsager og sager som vedrører den offentlige orden og nationale sikkerhed.

Vigtig afgørelse

En endelig dom ventes senere på året. Når den bliver offentliggjort, vil den danne grundlag for lignende afgørelser i de 27 medlemsstater.

I Tyskland er fildeleres identitet imidlertid flere gange blevet afsløret i forbindelse med straffesager, hvorefter de kan retsforfølges i civile sager. Angiveligt har der været mere end 20.000 af denne type sager i Tyskland, oplyser den tyske afdeling af musikindustriens brancheorganisation IFPI.

I Sverige har landets justitsministerium netop foreslået, at ophavsretsindehavere skal have mulighed for at få en domstol til at tvinge internetoperatører til at udlevere identiteten på mistænkte fildelere.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S