EU anklager Intel for monopolisering

EU har indledt en monopol sag mod Intel. Chip-mastodonten risikerer en bøde på 19 milliarder kroner.

EU-Kommissionen anklager verdens største chipfirma Intel for at misbruge firmaets dominerende markedsposition overfor rivalen AMD (Advanced Micro Devices.)

Detaljerne i anklagerne er endnu ukendte, men den formelle anklage ventes at indeholde et punkt om, at Intel sætter konkurrencen ud af kraft ved at tilbyde rabatter til computerproducenterne, skriver blandt andre Financial Times.

Samtidig menes Intel at stå overfor anklager om at firmaet har betalt forhandlere for at lade være med at have computere med AMD-processorer på hylderne.

Bøde på 19 milliarder kroner

Chipgiganten risikerer bøder på op til 10 procent af koncernens årlige omsætning på alle markeder. Firmaet omsatte sidste år for omkring 192 milliarder kroner, hvilket betyder at Intel kan risikere at skulle betale næsten 19 milliarder kroner i bøde.

Intel afviste torsdag at kommentere sagen, men en talsmand for AMD fortalte, at firmaet endnu ikke har hørt noget officielt fra Bruxelles om anklagerne.

"Vi har altid hilst tiltag fra regeringer om at sikre reel og retfærdig konkurrence på det globale processormarked velkommen," udtaler AMD's repræsentant ifølge Financial Times.

Kursen steg

I timerne efter offentliggørelsen af monopolsagen steg AMD's aktiekurs et procentpoint, mens Intel ikke oplevede ændringer i kursen.

Ankalgerne er kulminationen på syv års efterforskning, som følger en klage fra AMD tilbage fra 2007.

Intel er tidligere dømt for at udnytte firmaets monopollignende status i Japan. Intels kontorer i Sydkorea blev sidste år ransaget i forbindelse med efterforskningen af en lignende sag, mens AMD for to år siden også indgav klage over konkurrenceforholdene i USA.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

KMD A/S

Senior Full Stack Developer

Københavnsområdet

AP Pension

Løsningsarkitekt

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Manager

Nordjylland

Dansk Retursystem A/S

Enterprise Arkitekt (EA) til dansk miljøvirksomhed

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

Lars Mørch

Idura

ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

Morten Benn

ChangeGroup ApS