Outsourcing forsinker it-projekter

Fire ud af ti virksomheder nævner outsourcing som årsagen til forsinkede it-projekter. Skred i tidsplanen er ofte en dyr affære for virksomhedernes kerneforretning.

Computerworld News Service: Ganske vist skyldes forsinkede it-projekter ofte mangel på koordinering mellem it og de organisatoriske linjer internt i virksomheder, men hele fire ud af ti virskomheder peger i en ny undersøgelse på, at en gennemgående årsag til forsinkede it-projekter er den eksterne outsourcing.

Samtidig viser undersøgelsen, at de forsinkede projekter ofte er en dyr affære for virksomhedernes kerneforretning.

Effektivitet på bekostning af adræthed

Undersøgelsen er foretaget af The Economist Intelligence Unit på foranledning af Hewlett-Packard og omfatter interview med 1.125 it-ansvarlige i organisationer med en årsomsætning på over 500 millioner dollar – 2,8 milliarder kroner.

"Med outsourcing tvinges man til at balancere mellem effektivitet og adræthed. Evnen til at vende på en tallerken får stadigt større betydning. Men når man outsourcer, mister man denne evne, lyder hypotesen. Jo flere outsourcing-partnere og outsourcing-niveauer, desto større kompleksitet," siger David Clarke, konsulentchef i HP Software.

Ifølge en anden HP-leder vil mange virksomheder med mange outsourcingaftaler opleve de forsinkede projekter.

Mister omstillingsevne

"Nok bliver man supereffektiv, men man mister evnen til at omstille sig hurtigt, og det vil især de, der har outsourcet for meget, få at mærke," påpeger direktør for HP Software EMEA, David Quantrell.

Ifølge undersøgelsen er forsinkede projekter allerede et omfattende problem.

I mere end en tredjedel af godt 1.000 store selskaber, der har medvirket i undersøgelsen, har 25 procent eller derover af alle gennemførte it-projekter været forsinkede.

Ydermere svarer 57 procent, at kun omtrent hvert andet projekt har givet de ønskede resultater efter et forløb på tre år.

Og de forsinkede projekter har tilsyneladende store konsekvenser. Blandt de væsentligste peger 41 procent på udsatte produktlanceringer, 47 procent på forringet omsætning i forhold til forventningerne og 27 procent på forsinket gennemførelse af spareplaner – alt sammen med effekt for virksomhedernes regnskaber.

Nødløsningerne

De it-ansvarlige blev også bedt om at specificere hvilke nødløsninger, de mest sandsynligt ville ty til i tilfælde af et projekts forsinkelse.

I Storbritannien ville man forsøge at dæmme op for presset på produktiviteten ved enten at reducere projektets omfang (63 procent), øge it-udgifterne (45 procent) eller gå på kompromis med applikationernes kvalitet ved at fremskynde testfasen (31 procent).

Også i USA og det øvrige Amerika ville man gribe til at reducere et projekts rækkevidde (40 procent), men nok så interessant ville virksomhederne især fokusere på øget automatisering af manuelle it-processer (41 procent) frem for at slække på applikationernes kvalitet (24 procent).

Penge i at holde tidsplanen

"Det kommercielle udbytte ved at overholde en tidsplan overtrumfer alt andet. Virksomheder vil typisk være indstillet på at bruge flere penge på at undgå skred i tidsplanerne for derved hurtigere at opnå det økonomiske udbytte af en hurtigere leverance," fastslår konsulentchef i HP Software, David Clarke, og advarer om de mulige negative konsekvenser for forretningsdriften ved at slække på it-siden.

De økonomisk mest driftige selskaber – dem med en overskudsvækst på 25 procent eller mere siden 2005 – tegner sig også for de korteste udviklingssekvenser med i gennemsnit 68 procent hurtigere it-systemer, viser undersøgelsen.

Et af fire projekter overskrider tidsplanen, og ifølge de adspurgte kunne kun et af to projekter måles i et positivt forretningsresultat.

Flere fejl hos EMEA-lande

Analysen afslører blandt andet en noget højere projekt-fejlkvotient i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) end på det amerikanske kontinent – samt en direkte sammenhæng mellem sløv gennemførelse af it-projekter og –services og et forringet nettoresultat.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S