Seeberg fra Ny Alliance sletter mail-database

Gitte Seeberg fra Ny Alliance sletter hele sin mail-database, fordi hun blev slæbt for Datatilsynet med beskyldninger om at tage mail-adresser fra de Konservative

Artikel top billede

Den tidligere konservative politiker Gitte Seeberg sletter alle de mails, som hun sender nyhedsbreve til.

Det sker, efter en tidligere partifælle har meldt hende til Datatilsynet med beskyldninger om, at hun har taget mailadresser fra de Konservative med til Ny Alliance.

Gitte Seeberg erkender, at en tidligere pressemedarbejder har suppleret hendes mail-database med cirka 150 mailadresser fra Det Konservative Folkepartis hjemmeside.

Hun bedyrer dog, at det er sket forud for det seneste folketingsvalg og at næsten alle mails var offentlige tilgængelige på hjemmesiden.

Alligevel stopper hun udsendelsen af nyhedsbreve via databasen.

"Da jeg gennem pressen blev opmærksom på, at denne videreførelse kunne være problematisk, besluttede jeg at slette ikke alene de pågældende email-adresser, men hele min email-database" skriver Gitte Seeberg i et brev til Datatilsynet.

Starter forfra

Gitte Seeberg oplyser, at hun ikke har udsendt nyhedsbreve siden 23. maj 2007, hvor klagen til Datatilsynet blev sendt.

Hun vil nu begynde forfra.

"Min email-database er nu under opbygning udelukkende på grundlag af henvendelser fra interesserede, der henvender sig på grundlag af det nye parti, Ny Alliance" skriver hun til Datatilsynet.

I samme brev forklarer hun, at det ikke har været hendes hensigt at handle i strid med lovgivningen eller krænke personer med tilknytning til Det Konservative Folkeparti.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S