Telebranchen: Internettet skal ikke begrænses

Telebranchen undrer sig over Fogedretten, der endnu en gang tvinger internetudbydere til at begrænse adgangen til internettet. "Det forslår som en skrædder i helvede," lyder kritikken.

Artikel top billede

Telekommunikationsindustriens direktør, Ib M. Tolstrup, efterlyser international indsats mod ulovlige sider på internettet.

Det er ikke i fogedretten, at IFPI skal tage kampen mod ulovlige musikbutikker.

Det mener telebranchen, der kritiserer den danske praksis med at lade fogedretten beordre udbydere af internet til at begrænse kundernes færden.

"Det ærgrer os som udbydere af et internet, der i sin konstruktion er anarkistisk, at vi skal regulere det. Der ser vi myndighederne, som dem der skal regulere på det område, fremfor at vi udbydere skal trækkes i retten," siger Peter Glüsing, pressechef i Telenor, koncernen bag Tele2 og Cybercity.

"Hvor går grænsen? Er det sådan, at Tele2 og Cybercity skal træde frem i fogedretten hver gang, der er en interesseorganisation, der mener, at en internetside skal lukkes?" spørger han.

Forslår som en skrædder i Helvede

Han bakkes op af formanden i brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, Ib M. Tolstrup.

For selvom blokeringen muligvis sætter en stopper for mp3sparks, så er sitet blot 'en enkelt plet på leopardskindet', og masser andre sites kan fortsætte det ulovlige musiksalg.

"Lukningen forslår som en skrædder i Helvede, og skal der virkelig gøres noget ved det, så er det på internationalt plan, det skal gøres," siger Ib M. Tolstrup.

Allerede mens debatten rasede om blokeringen af Allofmp3 sidste år, overvejde organisationen at presse på for at få taget sagen op på internationalt niveau.

I sidste ende vendte tommelfingeren dog nedad, og branchens utilfredshed strandede der.

Løsning langt væk

Sidenhen har problematikken dog vakt opmærksomhed på internationalt plan, og lukningen af Allofmp3s skete i sidste ende efter internationalt pres på Rusland fra især USA.

Alligevel er der endnu meget langt mod en egentlig internatioal indsats, erkender Telekommunikationsindustriens direktør:

"Det siger enhver realistisk vurdering," siger han.

Indtil det sker, vil branchen dog fortsætte med at følge fogedrettens henstillinger.

"Vi er nødt til at tage det til efterretning, og den måde det bliver blokeret på er jo heller ikke overvældende vanskelig eller kostbar. Men det forslår ikke, og det er det værste ved det," siger Ib M. Tolstrup.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job