Filmstudier dropper Blu-ray

To af verdens store filmstudier dropper Sonys Blu-ray-format. Fremover satster blandt andre DreamWorks på det konkurrerende HD-DVD.

DreamWorks og Paramount Pictures går bort fra Sonys næste generations-dvd, Blu-ray.

Det sker på trods af, at Blu-ray har stærkest støtte fra amerikanske og danske forbrugere, der i stor stil har lukket formatet ind i deres hjem via PlayStation3-konsollen.

Istedet vil selskaberne satse på det konkurrerende format, HD-DVD, og det betyder, at film som Transformers og den tredje film i serien om Shrek ikke udkommer på det mest udbredte format, Blu-ray.

Eneste undtagelse er Steven Spielbergs film, der fortsat vil udkomme i begge formater.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press, AP.

Studier genoptager formatkrigen

"Jeg mener, at HD-DVD ikke bare er det billigste valg for forbrugere, der vil have høj kvalitet. Det er også det bedste valg for Paramount," siger Brad Grey, bestyrelsesformand og direktør for Paramount Pictures, der ejer DreamWorks, til AP.

For filmselskaberne er der højere udgifter forbundet med at udgive på Blu-ray.

For mens HD-DVD blot er en 'opdateret' dvd-skive, så kræver det helt nye teknikker og anlæg at producere Blu-ray-skiver.

Alligevel havde flere filmstudier, herunder 20.th Century Fox, valgt at satse udelukkende på Blu-ray, mens Universal som det eneste selskab satsede på HD-DVD.

Med Paramount Pictures og DreamWorks' beslutning ændrer markedet nu ansigt, og format-krigen synes genoptaget fra filmstudiernes side.

"Deres beslutning ændrer kampen helt, og det er derfor, at vi har valgt at følge med dem," siger direktør Jeffrey, DreamWorks til AP.

Svære odds for HD-DVD

Skal HD-DVD sætte sig på markedet og lade sig krone som dvd'ens arvtager, venter der dog stadig store udfordringer forude.

I takt med forbrugernes støtte til Blu-ray har flere aktører på markedet fulgt trop, og har droppet det konkurrerende format.

I juni valgte den internationale videoudlejningskæde Blockbuster således helt at fjerne HD-DVD fra hylderne og kun tilbyde film på Blu-ray-formatet.

I tilgift har USA næststørste elektronikforhandler, Target, valgt kun at sælge Blu-ray-afspillere i sine butikker fra og med fjerde kvartal.

En Blu-ray-disk kan indeholde 50 gigabyte data sammenlignet med HD-DVD'ens 30. En almindelig dvd kan lagre op til 8,7 gigabyte data.

Annonce

Annonceindlæg fra Cognizant

Agentic AI kræver mere end teknologi

De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S