Flere annoncører satser på web-tv

Annoncører har fået øjnene op for fordelene ved web-tv. Eksperter forventer, at det nye vækstlokomotiv kommer til at ske inden for tv-annoncering

Artikel top billede

Paris Hilton reklamerer for en burger i en vaskehal - en tv-reklame på nettet som var ganske populær hos husarene.

Annoncører har fået øjnene op for fordelene ved web-tv og kaster sig frådende over markedet.

”Nu kan vi fornemme ketchup-effekten. Når man har banket tilpas nok i flasken, kommer det hele ud på én gang. For selvom annoncemarkedet har været trægt hidtil, har vi det sidste halve års tid intensiveret eksponeringen over for vores kunder og mediebrugere,” siger administrerende direktør Ulrik Krag i medievirksomheden Mediaprovider A/S.

”Jeg forventer, at det nye vækstlokomotiv kommer til at ske inden for tv-annoncering på nettet. Det bliver et af de områder, der kommer til at vokse kraftigt, selvom udgangspunktet ikke er særlig stort,” fremhæver han.

Ulrik Krag mener, at tv-annoncer på nettet bliver en integreret del af fremtidens medieplaner.

”Når man annoncerer på tv, annoncerer man også på web-tv,” siger han.

Projektleder i mediabureauet Initiative Universal Media A/S, Rune Kiowsky, ser store fordele for annoncørerne på web-tv i og med mange danskere i stigende grad brugere deres tid online.

”Man har en mere opmærksom og engageret tilskuer, der giver en mere målrettet annoncering, fordi reklamerne lægger sig op ad det indhold, som forbrugerne konsumerer i det øjeblik,” forklarer han.

”Samtidig er der interaktivitet direkte i annonceringen, som først nu er på vej med digital tv. Her kan man klikke på annoncen og komme videre til en anden hjemmeside og læse mere om produktet, fremhæver han”.

Højere værdi

Rune Kiowsky forklarer, at en tv-reklame har en højere værdi for brugeren, når den er målrettet hans interesser. Hvorimod 90 procent af reklamerne muligvis er uinteressante i et dikteret programudbud på eksempelvis TV2.

”Det gælder om at ramme lige der, hvor det er interessant,” siger han og peger på, at det ikke behøver at være en kamp om, reklamerne bliver vist gennem fjernsynsapparatet eller på computeren.

”Jeg tror ikke, at broadcasterne vil komme i knibe, for de har stadig indholdet, man skal bare servere reklamerne på en anden måde nu, for folk vælger det, når de har lyst til det,” understreger projektlederen.

Danmark med helt fremme

Danmark er blandt de største lande når man ser på omsætningen for internetannoncering pr. internetbruger i 2006. Det viser en helt ny undersøgelse, der er udarbejdet af IAB Europe (Interactive Advertising Bureau).

Undersøgelsen viser, at Danmark overgår alle de store central- og sydeuropæiske lande som Tyskland og Frankrig. Det er første gang der er udarbejdet en sammenlignelig opgørelse af internetannonceomsætningen i Europa.

I undersøgelsen tegner Danmark sig for en omsætning på 427 kroner per nternetbruger kun overgået af Storbritannien med 618 kroner og USA med 455 kroner per internetbruger.

Læses lige nu

    Banedanmark

    Contract Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Eldorado A/S

    IT-supporter

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S