Kan du huske Echelon?
Et verdensomspændende aflytningssystem, der indsamlede alskens elektronisk information om personer og virksomheder.
Man skal ikke mange år tilbage, før ord som Big Brother-samfund satte sindene i kog, og fik EU til at undersøge fænomenet:
Eksisterede der overvågningssystemer som Echelon, og var vi på vej mod et overvågningssamfund?
Braget fra World Trade Centers fald 11. september 2001 overdøvede den debat. Eksistensen af aflytningssystemer som Echelon drages ikke længere i tvivl, og opbygningen af overvågningssamfundet fortsætter for fuld kraft. Det sker med befolkningens billigelse.
Forklaringen er, at 11. september og terrortrussel har ændret hele grundlaget for debatten.
“Fokus er skiftet i debatten. Tidligere var sproget præget af Big Brother og glidebaner. I de senere år er det mere tryghed og sikkerhed, som er i fokus. Man er mindre bekymret for privatliv. Spørger man folk, om der skal være mere sikkerhed, så siger de ja. Det bliver ikke koblet til privatliv og overvågning,” siger Anders Albrechtslund, forsker i overvågning og etik på Aalborg Universitet.
Uskyldige mistænkes
De ubekymrede bør dog være lidt mere skeptiske over for udviklingen, mener borgerrrettighedsgrupper.
Lovgivningsmæssigt øgede beføjelser til private virksomheder, politi og efterretningsvæsener kombineret med nye teknologier som intelligente videoovervågningskameraer, biometriske databaser, datamining, og social netværksanalyse skaber en farlig cocktail for den enkelte borger.
“Der sker fejltolkning, misbrug og tab af data. Man går ud fra, at regeringer og virksomheder er velmenende og perfekte enheder, der kan holde ordentligt styr på alle de data der indsamles. I realiteten er det en utæt si. Det har vist sig, at data fejltolkes eller er decideret forkerte, så folk beskyldes for at være terrorister, pædofile eller kriminelle uden grund,” siger senior fellow
Gus Hosein fra borgerrettighedsgruppen Privacy International.
Mod overvågningssamfund
Trods advarslerne fra grupper som Digital Rights og Privacy International fortsætter etableringen af et decideret overvågningssamfund.
“Informationssamfundet udvikler sig og får mere og mere karakter af et overvågningssamfund,” lyder det eksempelvis fra den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, Peter Hustinx.
I en nylig udtalelse fra Peter Hustinx følges konstateringen af udviklingen mod et overvågningssamfund op med et ønske om en aktiv debat om udviklingen.
“En fundamental debat om udviklingen er nødvendig,” hedder det blandt andet.
Peter Hustinx er ikke alene om den vurdering.
Tidligere har Storbritanniens databeskyttelsesmyndighed været ude med endnu kraftigere advarsler mod udviklingen.
!“Storbritannien er gået søvngængeragtigt ind i et overvågningssamfund,” lød det fra lederen af storbritanniens databeskyttelsesmyndighed, Richard Thomas, da rapporten “A Report on the Surveillance Society” – en rapport om overvågningssamfundet udkom.
Rapporten konstaterer, at: “Vi lever i et overvågningssamfund. Det giver ingen mening at tale om overvågningssamfund i fremtidig form. I alle rige lande er hverdagen fyldt med overvågning, ikke bare fra morgen til aften, men døgnet rundt. ”
Richard Thomas efterlyser mere debat om udviklingen, så befolkningen bliver klar over, at overvågningssamfundet stort set er realiseret i Storbritannien.
I dag vurderer borgerrettighedsgruppen Privacy International, at Storbritannien sammen med Kina og Rusland er et af verdens mest overvågede lande.
Udviklingen i Danmark
Storbritannien er i særklasse, når det gælder overvågning, men resten af EU følger i Storbritanniens fodspor. Det gælder også Danmark.
Da den danske terrorpakke II blev vedtaget i 2006, betegnede Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech udviklingen som en underminering af retsstaten og gående mod etablering af en politistat.
Siden er udbygningen af overvågningssamfundet i Danmark fortsat.
1. juli trådte loven om øget videoovervågning i kraft og til september træder logningsbekendtgørelsen, som pålægger internetudbydere og andre at registrere internet-trafik og e-mail, i kraft.
Eksperter efterlyser en mere saglig debat om udviklingen i stedet for at se overvågning som et teknologisk fiks på et alvorligt problem.
“Der mangler en debat om, hvorvidt overvågningstiltagene reelt virker. Der er ikke dokumentation for, at man løser de problemer, man ønsker, ved hjælp af overvågning. I stedet er der en automatisk tænkning, hvor overvågning ses som en knap, man kan trykke på, og så har man løst et problem. Det er ikke en debat man tager; om det reelt virker,” siger Anders Albrechtslund.
Som eksempel nævner han spørgsmålet om videoovervågning. Her har en række undersøgelser ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem video-overvågning og nedgang i kriminalitet.
Se listen over de værste lande.
Se fakta om Danmark som overvågningssamfund
Se hvad overvågningslovene betyder for dig.
Læs mere i fredagens trykte udgave af Computerworld samt i den kommende tid på cw.dk.
