OLPC vinder international designpris

Nicholas Negropontes ulands-pc, OLPC, vandt fredag designprisen Index-award ved uddelingen i København.

Artikel top billede

Mathias Funch Lerches internetterminal var blandt da danske it-projekter, der var nomineret til en Index-prix. Der blev dog ingen danske it-vindere i denne omgang. (Foto: Terminaler til afrika)

One Laptop Per Child-projektet, OLPC, vandt fredag den internationale designpris Index-award, en pris, der sætter fokus på design og koncepter, der forbedrer liv.

Det vil sige design, der på markant vis forbedrer væsentlige aspekter af menneskehedens tilværelse på verdensplan.

Sammen med æren følger en check på 100.000 euro, godt 750.000 kroner.

Idémanden bag OLPC-projektet, den amerikanske MIT-professor Nicholas Negroponte udtrykte glæde over at have vundet designprisen, for det er ikke nogen tilfældighed, at der er lagt ekstra arbejde i at lave en maskine, der er behagelig for øjet.

Til linuxelectrons.com satte Yves Behar, en schweisisk designer fra OLPC-projektet, ord på hvorfor, holdet havde lagt vægt på computerens design.

"Godt design er en måde at fortælle folk, at de betyder noget," sagde han.

Biler og proteser blandt vinderne

INDEX er en global non-profit netværksorganisation med det formål at sætte fokus på design, der gør livet bedre.

Ud af 337 indkomne forslag var 110 produkter og tjenester nomineret til en Index-pris, der uddeles i fem kategorier.

Blandt de andre vindere var projektet 'Mobility for everyone', en fodprotese til ofre for landminder, der kan fremstilles lokalt for kun 44 kroner, samt den el-drevne sportsvogn Tesla Roadster.

Ingen danske it-projekter præmieret

Flere danske it-projekter var nomineret, men ingen af disse blev præmieret.

Blandt de danske projekter var Mathias Funch Lerches internet-terminal. der er et ulands-pc-projekt, der består af en enkelt standard-pc med op til 20 tilsluttede terminaler, hvorfra man kan dele internetforbindelse og software.

Projektet er rettet mod de dele af verden, der er så fattige, at selv Negropontes 175 dollar OLPC er for dyr.

Den danske internet-terminal, OLPC samt de resterende 108 nominerede og prisvindende koncepter kan ses i en gratis udstilling på Kongens Nytorv i København indtil 23. september.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S