For nylig tog det lille værktøj WikiScanner verden med storm. En lang række internationale medier kunne nemlig ved hjælp af onlineværktøjet nemt afsløre, hvem der redigerer hvad i den populære online encyklopædi Wikipedia.
Scanneren fungerer ved automatisk at sammenligne offentlige lister over anonyme redigeringer i Wikipedia med lister over ip-adresser. Og det gjorde det f.eks. nemt at se, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA havde rettet i nogle af teksterne.
Foreløbig eksisterer der ingen dansk version af tjenesten, men kommer den, vil det ikke være et problem. Hos Wikipedia i Danmark har man nemlig ikke noget imod WikiScanner, fortæller Ole Andersen, der er administrator på den danske del af Wikipedia.
Giver et bedre produkt
"Vi har ikke som organisation nogen holdning til den. Vi har nogle data, som vi stiller til rådighed. Og de er offentligt tilgængelige," siger Ole Andersen.
Han ser intet problem i, at nogen ønsker at benytte disse data på en automatiseret måde. Værktøjet kan bringe nogle ting frem i åbenhed og giver samtidig mulighed for at diskutere, hvor der er mulige interessekonflikter.
"Det kan vi jo ikke forhindre. Og sandsynligvis medfører det bare at vi får et bedre produkt," siger Ole Andersen.
WikiScanner er sat i verden af den 24-årige eks-hacker og teknologistuderende Virgil Griffith.
Og på sigt har han tænkt sig at dele sin ide og kode, så andre gratis kan gøre brug af scanneren. Samtidig bliver det på et tidspunkt muligt for alle at sætte deres egen Wikiscanner op til præcis det formål de måtte ønske, fortæller han til Computerworld i en mail.
"Det ville bestemt ikke skade at lave en til hvert land, men de fleste anonyme rettelser kommer ikke fra interessante steder. Så ting som Wikiscanner fungerer bedst på de store Wikipediaer," siger Virgil Griffith til Computerworld.
Han har allerede lavet en fransk, japansk og tysk version og regner med at lancere flere. Danmark er langt nede på interesselisten på grund af sprogområdets ringe størrelse og følgende færre artikler på den danske Wikipedia.
Registrering gør mere anonym
De anonyme redigeringer opstår, når man ikke er logget på som bruger af Wikipedia. Så bliver man i stedet registreret på sin ip-adresse. Og det er disse ip-adresser som manuelt eller med WikiScanner kan afsløre, hvem der redigerer anonymt.
"Man er jo næsten mere anonym hvis man er registreret bruger end hvis man redigerer uden navn på," siger Ole Andersen.
Hvis brugerne ændrer i teksten, mens de er logget ind, er der nemlig ifølge Ole Andersen stort set ingen der kan se, hvor redigeringen er kommet fra. Dermed kan andre ikke se om man redigerer fra sin arbejdsplads, et bibliotek eller hjemmefra, forklarer han.
Virgil Griffith og hans værktøj har skabt skandaleoverskrifter i en lang række internationale medier.
Eksempelvis har CIA ændret i artikler om Irans præsident, stormagasin-kæden Wallmart har redigeret i artikler om medarbejdernes lønninger og oliefirmaet ExxonMobil har lavede om på omtalen af olieforureningen ved Alaska i 1989.
Lettere at afsløre snyd
Alt sammen muligt fordi Virgil Griffith's Wikiscanner gør det lettere at finde ud af hvem der gemmer sig bag de tusindvis af anonyme ændringer som foretages i Wikipedias artikler.
Men kun næsten. For værktøjet afslører kun, at ændringerne er foretaget fra en computer på et netværk hos en myndighed eller et firma. Det er ikke muligt at finde ud af, hvem der faktisk har trykket på tastaturet.
Mediestormen efter offentliggørelsen af WikiScanner kommer egentlig ikke bag på Virgil Griffith. Hensigten med at lave WikiScanner var at starte "et fyrværkeri af PR-skandaler," skriver han på sin hjemmeside.
Og hos den danske udgave af Wikipedia afviser Ole Andersen ikke, at en dansk version af WikiScanner vil kunne afsløre lignende rettelser. Han er sikker på, at der også foregår anonyme rettelser i den danske del af Wikipedia, som ligner afsløringerne fra den internationale udgave.
Smuk ide kan misbruges
Wikipedia har ifølge Ole Andersen ingen planer om selv at lave en scannerfunktion, som kan fortælle hvem der retter i hvad. Men han afviser ikke, at scanneren kunne være en god ide at implementere, så Wikipedia selv får sådan en service på et tidspunkt.
"Ideen om at alle kan gå ind og ændre er jo smuk. Problemet er bare at det kan misbruges. Og det at have maskeforbud giver altså en anden type opførsel. Og vi bør alle sammen vide, at på internettet er vi ikke usynlige," siger Ole Andersen.
Den holdning glæder WikiScanners konstruktør Virgil Griffith sig over.
"Jeg ville blive henrykt over at se ting som WikiScanner implementeret i hovedwikien," siger Virgil Griffith til Computerworld.
Flere redskaber og oplysninger
Men han mener, at der er mere i WikiScanner end som så. Scanneren er nemlig et godt eksempel på, hvad Wikipedia kunne gøre med deres data for at forhindre urigtig information og samtidig holde begrænsningerne af brugerdeltagelse nede, fortæller han.
"Jeg håber, at andre lignende teknikker vil blive gjort tilgængelige i fremtiden," siger Virgil Griffith.
Den holdning deler Niels Mølbjerg Lund Pedersen, der har skrevet speciale om Wikipedia og nu arbejder som rådgiver hos Social Square og ekstern lektor på IT-Universitetet.
"Wikiscanner er et prisværdigt og nyttigt redskab. Det kan det være i hele verden. Den kortlægger og gør ting tilgængelige, som i virkeligheden er tilgængelige, men måske bare er lidt svære at finde," siger Niels M. L. Pedersen.
Kan gøre leksikon mere tilgængeligt
Isoleret set mener Niels M. L. Pedersen at en slags WikiScanner i et hjørne af Wikipedia ville kunne øge troværdigheden hos Wikipedia, der i øvrigt nyder stor tillid blandt kendere. Men han mener at servicen bør rumme et mere samlet billede af, hvilke redigeringer der har været foretaget ved en artikel.
"Det kunne være hensigtsmæssigt at begynde at skilte med hvor mange gange en artikel har været redigeret, og om det har været mange anonyme rettelser. Det vil gøre det mere tilgængeligt for folk som ikke kender mekanikken bag Wikipedia," siger Niels M. L. Pedersen.
