I hele Europa – eller i det mindste i Schweiz, Portugal, Spanien, Tyskland, Italien, Norge, Sverige og Danmark – har Microsoft opfordret sine mange partnervirksomheder til at melde sig ind i standardiseringsarbejdet og aflevere velforberedte argumenter til fordel for Microsofts format.
I Sverige involverede bestræbelserne en kontant belønning til de partnere, der aktivt bakkede op om Microsofts sag.
I Danmark har bestræbelserne handlet mere om et massivt oplysningsarbejde og en personlig opfordring fra adm. dir. Jørgen Bardenfleth til partnerne om at skrive til Dansk Standard om Office-formatets fordele.
Lobbyisme er hverken ualmindeligt eller ulovligt. Det er kun naturligt, at Microsoft forsøger at varetage sine interesser bedst muligt. Det gør konkurrenterne også, ikke mindst i diskussionen om Office-formatet.
Kommercielle relationer
Det usædvanlige – og problematiske – i denne lobbyindsats er mobiliseringen af Microsofts store netværk af partnere. Alene i Danmark har Microsoft 3.500 partnervirksomheder, hvoraf mange er så tætte partnere, at deres indtægter næsten udelukkende beror på salg af Microsofts produkter.
De stærke kommercielle relationer mellem Microsoft og partnervirksomhederne gør, at de nærmest skal betragtes som en del af Microsofts organisation.
Når Microsoft selv skal forklare sin størrelse, styrke og betydning for samfundsøkonomien, så bliver partnerne da også fremhævet som en naturlig del af regnestykket. Microsoft har trods sin stærke markedsposition kun omkring 400 medarbejdere i Danmark. Når partnerne bliver lagt til, svulmer antallet medarbejdere i den virtuelle danske Microsoft-koncern til titusinder.
Svenskerne underkendte afsteming
Spørgsmålet er derfor, når Microsoft får snesevis af partnervirksomheder til at melde sig ind i standardiseringsrådene verden over for at afgive enslydende argumenter for Microsofts format, hvor mange stemmeberettigede virksomheder sidder der så reelt omkring bordet?
I Sverige har standardiseringsinstituttet SIS netop underkendt sidste uges afstemning om Microsofts format. Det skyldes ikke Microsofts lobbyindsats, men at en af organisationerne under afstemningen afgav to stemmer. Det strider mod principperne og reglerne for standardiseringsarbejdet.
Det er med andre ord et tungtvejende princip i standardiseringsarbejdet, at én organisation taler med én stemme. Det er et sundt princip. Men så må vi spørge igen: Hvor mange sidder der ved bordet, når Microsoft møder op med sine mange partnere?
De nationale standardiseringsråd må som en konsekvens af Microsofts lobbyindsats gå reglerne for standardiseringsarbejdet igennem, så fremtidens beslutninger bliver truffet på et balanceret grundlag.
