Dansk Oracle-direktør skuffet over tab af stor-ordre

Oracle forstår ikke, at firmaets platform fravælges på Borger.dk. En stor risiko at skifte til umoden teknologi på propreitær platform, mener direktør Thomas Honoré.

Artikel top billede

Skuffelse og forundring. Det er de to følelser, som skinner igennem hos Oracle, efter firmaet er blevet droppet til næste udgave af Borger.dk.

Topchef for Oracle Danmark, Thomas Gregers Honore, forklarer, at han ikke forstår beslutningen.

"Jeg synes, at borger.dk udsætter sig for en relativt stor risiko ved at skifte til en umoden teknologi på en proprietær platform," lyder det fra Thomas Gregers Honore.

"Vi har haft gode erfaringer med den platform, der kører i dag," siger Thomas Gregers Honore.

Bør udvikles videre

Han mener, at det naturlige ville være at udvikle videre på den nuværende platform.

Han forklarer, at størrelsen af Borger.dk i sig selv ikke er betydende. Men Borger.dks status er ikke til at tage fejl af. Det er det vigtigste knudepunkt for det offentlige på nette.

Skiftet til den nye platform har ikke været i et offentligt udbud. I stedet har IT- og Telestyrelsen besluttet at benytte en leverandør fra SKI-aftalen på området.

Thomas Gregers Honore er utilfreds med denne fremgangsmåde.

"Der er jo tale om, at man benytter SKI til at skifte platform på et prestigeprojekt med store konsekvenser, " siger Thomas Gregers Honore.

Han mener, at det ville give langt bedre grundlag for at træffe et valg.

"Elllers kan du ikke få et overblik over, hvilke muligheder der er på markedet," siger han.

Ingen ressourceproblemer

Thomas Gregers Honoré mener, at valget af Microsofts MOSS-platform kan blive et problem i forhold til åbne standarder og interoperabilitet.

Det afviser IT- og Telestyrelsen, som har sammenlignet de to platforme til Borger.dk og fundet dem omtrent lige gode rent teknisk.

Til gengæld vurderer styrelsen, at det vil være lettere at skifte leverandør på Microsofts platform end på Oracles.

Det skyldes, at IT- og Telestyrelsen vurderer, at der ikke er nok eksperter i Oracles system i Danmark.

"Det ræssonement har vi svært ved at se. Der er mange Oracle-ressourcer i Danmark," svarer Thomas Gregers Honore.

Oracle har endnu ikke undersøgt de nærmere kontraktlige forhold i tabet af Borger.dk.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S