Hvad rykker ved open source? Se brugernes bud

Tema: Øget frihed og lavere omkostninger hører til de tungtvejende grunde til at vælge open source-produkter, viser rundspørge.

Der kommer hele tiden flere og flere produkter baseret på open source.

På stadig flere områder er der alternativer at vælge imellem, som sagtens kan måle sig med de proprietære konkurrenter.

Men hvorfor skal man så vælge for eksempel MySQL i stedet for Oracles database eller telefonproduktet Asterisk frem for Ciscos Call Manager?

En rundringning, som ComputerSweden har foretaget blandt leverandører, brugere og konsulenter, viser, at de adspurgte især nævner to områder: Lavere omkostninger til i første omgang licenserne og ønsket om ikke at blive låst til en leverandør.

At tale om at open source giver lavere priser, kan måske virke lidt slidt, men for mange er det stadig et meget lokkende argument.

"Alle virksomheder skal i dag gøre mere for samme eller måske færre penge. Skal det fungere, må man gøre noget ved licensomkostningerne," siger Per-Ola Sjöswärd, it-strateg i Rikspolisstyrelsen.

Halvering af udgifter

Det svenske rigspoliti har indledt et af Sveriges mest omfattende satsninger på open source og regner med at have halveret sine omkostninger i løbet af de næste fem år.

Det giver en besparelse på cirka 200 millioner svenske kroner. I den sum indgår besparelser på både hardware og software.

Virksomheder, der går fra Unix til Linux kan spare rigtig meget ved at skaffe sig af med den proprietære hardware og i stedet anskaffe sig x86-baserede servere.

Friheden lokker

Mindst lige så vigtigt som besparelse er politiets ønske om ikke at blive låst fast til en enkelt leverandørs produkter.

"Bygger du en it-infrastruktur, som er baseret på åbne standarder og software, mindskes risikoen for at blive låst. Du får en større valgfrihed, og det sætter større pres på leverandørerne end tidligere," siger Per-Ola Sjöswärd.

Han ser også gerne, at der blev opbygget et community af politimyndigheder, som kan dele udviklede programmer med hinanden.

Men også andre områder lokker. Den måde, open source sælges på og udvikles medfører også fordele.

Mindre risiko

At man ikke har licensomkostninger på et par millioner, som det første, når man har valgt at satse på et produkt, gør, at risikoen bliver langt mindre, når man prøver noget nyt.

"Du kan satse på et produkt, og hvis det slår fejl, så betyder det ikke lige så meget som en satsning på proprietær software. Ganske vist koster det, men ikke nær så meget. Og forskellen øges i takt med omfanget," siger Anders Liling, direktør for konsulentvirksomheden Redpill.

Adrian Bellini er direktør i konsulentvirksomheden Cardium.

Han fremhæver også fordelene ved den måde, open source udvikles på. Ud over at det er enklere at lave skræddersyede løsninger, er presset på udviklerne større.

"Som udvikler vil du ikke gøre dig uheldigt bemærket, men vise at du er dygtig og skriver god kode. Det resulterer i bedre produkter, siger han.

De største fordele ved open source:
1. Lavere omkostninger både for hardware og software.
2. Lettere at udvikle skræddersyede løsninger.
3. Drivkraft for åbne standarder og interoperabilitet.
4. Uafhængig af hardware.
5. Mindre afhængighed af leverandører.

Oversat af Birte Matsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos