IDC: Microsoft-dom er forældet

Udviklingen på markedet og teknologiske fremskridt på servermarkedet har gjort store dele af dommen mod Microsoft forældet, vurderer analysefirmaet IDC Nordic.

Artikel top billede

"Microsoft bliver nødt til at åbne mere op for protokollerne, så andre kan se dem efter i sømmene. Så det bliver i princippet nemmere at lave løsninger, der konkurrer med Microsoft,” siger Anders Elbak fra analyseinstituttet IDC Nordic.

Dem, der forventer revolutioner på markedet som følge af EU-dommen over Microsoft, bliver sikkert skuffede. For der kommer ikke til at ændre ved ret meget, ifølge analytiker Anders Elbak fra analysefirmaet IDC Nordic.

”Jeg tror ikke det kommer som et chok for nogen, at EF-domstolen fastholder EU-Kommissionens afgørelse. Så hos IDC tror vi ikke, konsekvenserne bliver så store,” siger Anders Elbak.

Dommen over Microsoft fastholder dels, at forbrugerne skal have mulighed for at købe en udgave af Microsoft desktop-styresystem uden en indbygget medieafspiller.

Og dels har EF-domstolen nu stadfæstet, at Microsoft skal stille grænsefladeoplysninger til rådighed for konkurrenterne på markedet for serveroperativsystemer (Workgroup Server OS).

Tiden løbet fra dom

Formålet er, at konkurrenterne reelt skal kunne tilbyde produkter, der i funktion og interoperabilitet kan konkurrere med Microsofts egne server-produkter.

Men Anders Elbak mener, at tiden i det store hele er løbet fra begge afgørelserne.

”Reelt kan man i dag ikke tilbyde et operativsystem uden en medieafspiller, så markedsmæssigt er tiden fuldstændigt løbet fra den side af dommen,” siger Anders Elbak, der også påpeger, at der er rig mulighed for at få sig en alternativ og gratis medieafspiller.

”Køber man for eksempel et løst dvd drev får man typisk også en medieafspiller med,” siger Anders Elbak.

Microsoft må åbne op

Der er lidt mere at komme efter, når det handler om serveroperativsystemerne, og de oplysninger Microsoft ifølge dommen skal stille til rådighed for konkurrenterne.

”Nu bliver Microsoft nødt til at åbne mere op for protokollerne, så andre kan se dem efter i sømmene. Så det bliver i princippet nemmere at lave løsninger, der konkurrer med Microsoft,” siger Anders Elbak.

Som det er tilfældet med operativsystemer til pc’ere, sidder Microsoft solidt på markedet for serveroperativsystemer med en markedsandel på omkring 80 procent, ifølge tal fra IDC.

Anders Elbak er med på, at hemmelighedskræmmeriet fra Microsofts side kan have hæmmet konkurrenterne, men omvendt er han ikke sikker på, at udviklingen ville have været meget anderledes med en friere informationsudveksling.

”Uanset om Microsoft har udnyttet deres dominerende stilling, tror jeg, alligevel de ville have vundet markedsandele på serveroperativsystemer. Der er en del brugere, der har valgt Microsoft, fordi det er lettere og billigere for dem at bruge det,” siger han.

Flere Intel-servere gavner Microsoft

Anders Elbak mener, at udviklingen mod større Microsoft-dominans også skal ses i lyset af, at der bliver brugt flere og flere standard (Intel) pc-servere, i modsætning til det Risc-baserede servermarked.

Den teknologiske udvikling betyder, at Intel-baserede servere er blevet så tilpas kraftige, at de presser den nedre del af Unix-markedet. Og så er de altså billigere.

”Det er Microsoft og Linux, der tager markedsandele fordi de går ind i standardløsningerne, mens forskellige proprietære systemer mister meget. I mainframeverden er det jo lige før operativsystemet er svejset fast til maskinen,” siger Anders Elbak.

Han mener derfor, at udfordringen til Microsoft på serveroperativmarkedet kommer fra netop Linux, og ikke de konkurrenter som IBM, Oracle, Sun Microsystems.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S