Danskere sidder solidt på Nordens internetbetalinger

Det danske børsnoterede selskab DIBS Payment Services, der sidder på halvdelen af alle internetbetalinger herhjemme, køber op i Norge.

DIBS Payment Services, Skandinaviens største udbyder af internet-betalingsløsninger, har netop overtaget norske Cardia og sætter sig dermed også tungt på det norske marked for onlinebetalinger.

"Hvis du måler på e-handels transaktioner, så sidder vi på mere end 50 procent herhjemme, 35-40 procent i Sverige og noget mindre i Norge," siger Jesper Lohmann, vicedirektør, DIBS Payment Services.

Internettet Dankort-terminal

DIBS laver populært sagt en Dankort-terminal til internettet.

"Når du kommer til det sted i et køb på internettet, hvor du skal taste informationer om dig selv og dit kreditkort, så har du fat i vores produkt," forklarer Lohmann.

Prisen for Cardia bliver knap 19 millioner kroner, der erlægges i kontanter.

"Du kan sige, at overtagelsen af Cardia er det første synlige resultat af opkøbsmæssig art af vores børsnotering for nylig," siger Jesper Lohmann.

Norske Cardia blev stiftet i 2002 af private investorer og medarbejdere og har i dag en markedsandel på det norske marked på cirka 25 procent.

Virksomheden har 1.000 kunder og har i de seneste år haft en vækst i omsætningen på godt 30 procent.

Udvide grænserne

Fremover vil vil det mest logiske for DIBS ifølge Jesper Lohmann være at ekspandere geografisk.

"Vores større kunder vil gerne have en leverandør, der kan hjælpe på tværs af grænserne. Det betyder, at vi er parat til at ekspandere i Baltikum, Tyskland, England, Danmark, Sverige og Finland," siger han.

Udover geografisk rettede opkøb vil Lohmann også gerne overtage virksomheder, der produktmæssigt kan udvide DIBS's horisont.

"Det kunne være betaling via nye medier som mobiltelefonen og nye kunder i fysiske miljøer, siger DIBS-direktøren.

Sidste år havde DIBS 5.000 kunder i hen ved 20 lande.

Blandt de større kunder er rejsebureauer, luftfartsselskaber, rederier, postordreforetagender og andre virksomheder, der fokuserer på den voldsomt stigende e-handel.

Håndterer 28 milliarder

DIBS omsatte sidste år for omkring 50 millioner kroner, hvor halvdelen blev hentet i Danmark og den anden halvdel i Sverige, men fremover bliver forretningerne i Norge og Finland en væsentlig del af forretningen DIBS.

Virksomheden håndterer betalingstransaktioner for mere end 28 milliarder kroner om året og har en lønsomhed på 30 procent.

DIBS er et resultat af en fusion i 2006 mellem danske DIBS og svenske DebiTech. I dag har selskabet 45 ansatte og kontorer i København, Aalborg, Stockholm, Göteborg og Oslo.

DIBS har i dag 130 ejere heriblandt de ledende medarbejdere. Størst er danske Globework med 34 procent, den svenske bank SEB med 17 procent og norske Verdane Capital med syv procent.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S