Justitsminister Lene Espersen (K) skal, når Folketinget møder efter sommerferien, svare på en række paragraf 20-spørgsmål om den omdiskuterede logningsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 15. september i år.
Det fortæller Johanne Schmidt-Nielsen, der er folketingskandidat for Enhedslisten, og som i forvejen er tovholder for en mail-kampagne mod logningen af data.
Ikke for sent at lave om
Selvom loven har været på vej i årevis, mener hun ikke, det er for sent at prøve at stoppe loven.
"Vi har reageret løbende, og vi har stemt imod den. Vi har konsekvent været kritiske og prøvet at bekæmpe denne lov," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Derfor vil Enhedslisten ifølge Johanne Schmidt-Nielsen nu stille ministeren en række paragraf 20-spørgsmål om håndteringen af lovgivningen.
"Nu er loven trådt i kraft, og nu har vi så en række spørgsmål til, hvordan hun har tænkt sig at det her skal håndteres," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen har en lang række andre EU-lande undladt at indføre logning på nuværende tidspunkt, fordi det er alt for omfattende. Derfor mener hun, at loven nu skal tages af bordet igen ved
"Bare fordi man har lavet en regel, betyder det jo ikke, at man ikke kan lave den om igen. Man kan jo tage en politisk beslutning om, at den skal laves om," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Derfor kommer Lene Espersen efter Folketingets åbning til at tage stilling til mindst konktrete spørgsmål fra partiet.
Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er et af de vigtigste, om justitsministeren kan garantere, at man ikke i fremtiden vil udvide anvendelsesområdet for de data, som samles ind.
"Så man ikke lige pludselig finder på, at man eksempelvis kan bruge de her informationer til at se, om folk eksempelvis downloader på nettet," siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen bliver det partiets retsordfører Line Barfod, som tager sagen op i Folketinget og stiller Justitsminister Lene Espersen spørgsmål om logningsbekendtgørelsen.
Enhedslistens spørgsmål til ministeren
Kan ministeren garantere, at regeringen ikke i fremtiden vil udvide anvendelsesområdet for de data, som er indsamlet via logningsbekendtgørelsen?
Hvor stor en del af de data som teleselskaber, hoteller og andre skal gemme i et år, som følge af logningsbekendtgørelsen, forventer ministeren, at politiet vil bede om at få udleveret?
Finder ministeren at logningsbekendtgørelsen er nødvendig og egnet til at nå sit mål og at den ulempe bekendtgørelsen medfører for borgernes ret til privatliv og erhvervslivets omkostninger ved dataopbevaring, står i rimeligt forhold til hvor egnet bekendtgørelsen er til at nå sit mål?
