Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

"Hvis reguleringen bliver strammere, hvem er det så, der skal investere i yderligere udbygning af infrastruktur?" spurgte TDC's topchef Jens Alder.

TDC vil kæmpe mod yderligere teleregulering

TDC's topchef Jens Alder opfordrede i går på Computerworlds Top 100-konference myndighederne til ikke at kamme over i deres iver efter at regulere telemarkedet.

Da TDC's topchef Jens Alder i går holdt tale ved Computerworlds årlige Top 100-konference opfordrede han myndighederne i Danmark og EU til at være knap så karske med reguleringen.

De har ellers lagt op til en hård linje mod tidligere telemonopoler som TDC, der sidder på store markedsandele for at sikre mere fair konkurrencevilkår for de mindre teleudbydere.

"Politikerne skal tænke sig rigtigt godt om, før de fortsætter ned ad den vej," lød det fra Jens Alder, der var kommet til konferencen for at tale om fremtidens TDC.

Han skitserede visionen om TDC som et pannordisk teleselskab med fokus på erhvervskunder.

"TDC's plan er fortsat at fokusere på at fastholde og udbygge positionen på mobil- fastnet- og kabelmarkedet i Danmark, samtidig med at selskabet skal satse yderligere på erhvervskunderne i Norden," sagde Jens Alder.

Men han vendte også gentagne gange tilbage til det problematiske i en for rigid regulering af telemarkedet.

Et af de springende punkter er, at EU er ved at skrue regler sammen, der skal gøre det muligt at adskille teleudbydernes netværkstjeneste fra de øvrige tjenester, de tilbyder.

Det bliver også kaldt funktionel separation.

EU håber, at en sådan adskillelse vil sikre lavere bredbåndspriser og højere hastigheder. Herhjemme kan det betyde, at TDC bliver splittet op i to selskaber.

Men i dag investerer en række selskaber milliarder af kroner i eksempelvis fiberkabler, trådløse netværk og kobbernettet årligt, og det er ved at skabe en infrastrukturbaseret konkurrence, der er mindst lige så nødvendig som en tjenestebaseret, fremhævede Jens Alder.

"Hvis reguleringen bliver strammere, hvem er det så, der skal investere i yderligere udbygning af infrastruktur?" spurgte Jens Alder.

Han benyttede samtidig lejligheden til at pege på to nøgleområder i TDC's fremtidige strategi. Nemlig effektivisering og fokusering.

Effektiviseringen går ud på at få nedbragt omkostningerne i TDC, som har haltet noget efter dets europæiske konkurrenter på evnen til at drive en effektiv teleforretning.

Fokuseringen handler primært om at få skåret de dele af TDC væk, der ikke er en del af kerneforretningen fremover.

"Vores datterselskaber i udlandet, som ikke er en del af vores strategiske kerneområde i Norden, er til salg. Hvis de udenlandske selskaber ikke har strategisk betydning, så skal vi sælge dem," sagde Jens Alder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere