Min niece på et år har en mobiltelefon som et af sine kæreste stykker legetøj. Det er en for længst afdød Philips-telefon med klodsede gummitaster og en historisk skub-op-antenne.
Hun ved det ikke selv endnu, men den er langt fra hendes sidste mobiltelefon, for undersøgelser viser, at det moderne menneske i gennemsnit skifter telefon hvert tredje år.
Da mobilen blev født, var den kun for voksne. I Danmark skete det i 1982, hvor det første mobilnet, NMT 450 (Nordisk Mobil Telefon), gik i luften.
Dengang var den mobile telefon målrettet forretningsfolket på farten, men det krævede en bil – eller trillebør – at fragte den rundt. En af de første mobiltelefoner, Stornomatic 900 fra det danske firma
Storno, vejede 11,5 kg.
Dengang var manglende net-forbindelse snarere reglen end undtagelsen, og det var dyrt, alt for dyrt, at bruge apparatet.
Siden da har mangt en kvinde rødmet over vibratoren i tasken, milliarder af SMS’er er blevet sendt verden rundt – og klodsede Philips-telefoner på flere hundrede gram er havnet i legetøjskassen.
Kostede 38.000 kroner
Murstens-mobilen afskrækkede dog ikke danskerne. For selvom både vægt, pris og anvendelsesmuligheder var markant anderledes end i dag, var ønsket om mobilitet det samme.
Da Storno i midten af 80’erne sendte sin Stornomatic 6000 på gaden, var vægten allerede skrumpet til blot seks kg. Prisen var dog også, hvad der svarer til 38.000 kroner i 2007.
I de første mange år var mobiltelefonen i bund og grund blot den stationære telefon i en transportabel udgave. Man havde fortsat en kasse med taster på og et telefonrør med en ledning til kassen.
Først i 1987 kom Nokia med verdens første håndholdte mobiltelefon, Mobira Cityman, hvor både ledning og kasse var skrottet. I årene efter blev konceptet udviklet, og det blev hurtigt en uundgåelig sandhed, at størrelsen bestemt ikke var uden betydning. Det faktum forfølger mobilen den dag i dag.
I mobiltelefonens unge dage var lille Danmark også en betydningsfuld del af industrien med virksomheder som AP Radio, Storno, Dancall og Cetelco. Den danske storhedstid smuldrede dog væk i årenes løb, og i stedet blev det svenskerne med Ericsson og finnerne med Nokia, der skabte teleeventyr i milliardklassen.
NMT-nettet fik i 1992 en konkurrent i form af GSM, der fortsat er den foretrukne netværksteknologi. I dag presser UMTS (3G) og HSPA (Turbo 3G) dog GSM’s førerposition, og før eller siden må 2G’eren, som GSM-nettet også kaldes, nok lade livet til fordel for disse eller andre teknologier.
Hvordan kunne vi leve uden?
Mobiltelefonen har været inde i en konstant udvikling, siden den blev født – ikke mindst i de seneste 10 år, hvor alt og alle har måttet overgive sig til den.
En undersøgelse viste for nylig, at omkring 3,25 milliarder mennesker vil eje en mobiltelefon i 2007, og her i Danmark er der nu flere mobilabonnementer end indbyggere.
I de senere år har danskerne lært begrebet SMS at kende, og i dag er det vel de færreste forældre med respekt for sig selv, der ikke sender beskeder til ungerne fra tid til anden. Det er også i den periode, at kameramobiler, musikmobiler og GPS-mobiler har fundet vej til vores brystlommer.
Mere end en telefon.
På de 25 år, der er gået, er den vokset fra at være noget, der var forbeholdt de få, til at være noget, som få kan leve uden. Teenagerne flasher den i fredagsbaren, forældrene tjekker køleskabs-status fra Netto, og forretningsfolket tjekker mails på farten.
Mobiltelefonen er blevet fast inventar i vores tilværelse, nøjagtig som det elektriske lys, fjernsynet og vaskemaskinen.
De fleste elsker den, en del hader den og kun få husker, hvordan livet var inden den mobile revolution.
Frem til den 13. januar 2008 kan du på det københavnske Post & Telemuseum se udstillingen Mobil25 i anledning af 25 året for åbningen af det første fuldautomatiske mobilnet i Danmark.
