WordPerfect prøver comeback

Tekstbehandlingsklassikeren WordPerfect lever stadig og en ny betaopdatering, der understøtter ODF og OOXML på lige fod, sendes nu til test.

En betaopdatering til WordPerfect Office X3 er blevet frigivet til en udvalgt gruppe betatestere i denne uge.

Det engang så dominerende tekstbehandlingsprogram er nu blevet udrustet med en funktion, der skal gør kontorpakken populær igen.

X3 skal nemlig være format-neutral og kunne håndtere både OpenDocument Format (ODF) og Microsofts Word-format (OOXML) helt på lige fod med hinanden.

"Når alt kommer til alt skal brugeren ikke bekymre sig om formatet," siger Corels produktionschef, Jason Larock, i et interview med BetaNews.

"Brugeren skal ikke tænke på om det skal være ODF-, OOXML- eller for den sags skyld WordPerfect-format. Det skal bare være et dokument, der fungerer," siger han.

Ned af bakke for WP

Microsoft slog WordPerfect af banen som den dominerende kontorpakke i løbet af 1990'erne og manglende kompatibilitet mellem Microsofts Office-pakke og WordPerfects veletablerede ditto var med til at bringe WordPerfect-pakken tæt på gravens rand.

Canadiske Corel købte stumperne i 1996 og har siden i flere omgange forsøgt at give WordPerfect comeback.

I januar 2006 blev Office X3 dog frigivet som et alternativ til Microsoft Office.

Den version bød på bedre kompatibilitet med Microsofts Office-produkter end forgængerne, samt udvidet understøttelse af Adobes PDF-format.

Og understøttelse af mange formater har således stået på dagsordenen hos Corel i flere år.

Hvis X3-betaudgivelsen får succes med at håndtere både OOXML og ODF, kan kontorpakken måske genvinde noget at det tabte marked tilbage og genvinde tidligere tiders storhed.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S