EU’s astronomiske hovedpine

ComputerViews: Meget er gået galt for EU’s prestigeprojekt, navigationssystemet Galileo, siden det blev vedtaget i 1995. De næste måneder bliver afgørende for projektets fremtid.

Artikel top billede

ComputerViews: 2007 blev heller ikke året, hvor det europæiske prestige­projekt Galileo blev en realitet.

Jo, satellit-drømmen lever skam, men det storstilede navigationssystem bliver i bogstaveligste forstand kørt rundt i manegen, mens storpolitiske diskussioner om finansieringen rumler i EU-regi.

Status er, at kun én satellit, Giove-A, i øjeblikket kredser omkring Moder Jord. Ensom og alene, og med en uvished om, hvornår andre Galileo-satellitter vil vise sig i rummet.

Som en julegave skulle Giove-A i december have fået følgeskab af Giove-B, men nu er opsendelsen netop blevet udskudt til marts 2008 på grund af tekniske problemer med opsendelsesraketten.

Galileo døjer dog med langt større problemer, efter at selve finansieringsmodellen tidligere på året blev erklæret fallit af EU selv.

De otte private virksomheder, som skulle stå for størstedelen af finansieringen af Galileo, faldt fra, og derfor har EU-Kommissionen nu foreslået, at finansieringen skal ske via EU’s egen pengekasse.

“Jeg er stadig overbevist om, at Europa har brug for Galileo. Jeg har i dag fremlagt alt, hvad der er nødvendigt for, at Europa-Parlamentet og ministrene kan træffe de nødvendige beslutninger om programmet og finansieringen af det inden årets udgang,” lød kommentaren fra kommissionens næstformand Jacques Barrot, da han kom med en officiel udtalelse i september, hvor han fremlagde forslaget.

Bredt flertal i Folketinget

Herhjemme fik regeringen med støtte fra Socialdemokraterne før sommerferien samlet et flertal, så Folketingets Europaudvalg kunne udtrykke støtte til det videre arbejde med Galileo.

Daværende transportminister Flemming Hansen understregede dog ved samme lejlighed, at der ikke kan blive tale om, at Danmark skal tilføre flere penge til Galileo – pengene skal i stedet komme fra EU’s egne budgetter, og det er altså også den løsning, som EU-Kommissionen nu lægger op til.

Selvom man umiddelbart kunne tro, at det var underordnet, hvilken kasse pengene kommer fra, er det langt fra tilfældet.

Galileo-budgetterne er nemlig astronomiske. Der er allerede brugt adskillige milliarder på projektet, og alene fra 2007 til 2013 er der budgetteret med omkring 25 milliarder kroner til Galileo.

Derfor er det også vigtigt for medlemslandene, at de nationalt kan vride sig fri af beskyldninger om, at Galileo er en fiasko. I stedet skal pengene komme fra den uigennemskuelige EU-kasse, og spørgsmålet er så bare, om det skal være på bekostning af landbrugsstøtten eller et andet EU-område?

EU og medlemslandene – med Frankrig i spidsen – har indtil videre kunnet forsvare investeringerne i Galileo med løfter om, at projektet kan skabe 250.000 arbejdsplader og et marked til en værdi af 250 milliarder kroner – og det bedste af det hele var, at det i høj grad var de private investorer, der skulle drive projektet frem.

Det sidstnævnte argument er nu faldet til jorden, og Galileo kan i øjeblikket bedst karakteriseres som EU’s enfant terrible.

Oprindeligt var det meningen, at det europæiske prestigeprojekt skulle være operationelt i 2008, senere blev det ændret til 2010, og nu lyder meldingen, at det næppe bliver før 2012 og måske endda endnu senere.

At forsinkelserne har taget EU på sengen, understreges ved, at man på den officielle EU-hjemmeside for Galileo fortsat kan læse, at “GALILEO will be fully operable in 2008 at the latest, with start of signal transmission in 2005.”

Kim Stensdal er telejournalist på Computerworld.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura